Finn Faigh

Fortjent sejr til fightende Rungsted hold.

Aalborg Pirates tog tirsdag aften hjemme i Gigantium Isarena, i overværelse af imponerende ca. 2700 tilskuere, i mod Rungsted Ishockey, i en yderst vigtig kamp om tre meget vigtige point i bunden af Metal-Ligaen.
Før kampen mellem de to hold, lå gæsterne foran aalborgenserne på en 7. plads, et point mere end Piraterne, og her efter kampen ligger Rungsted Ishockey stadig over Aalborg Pirates, dog nu med fire point mere, idet sjællænderne vandt fortjent 3-2, og dermed ligger Aalborg Pirates unægtelig fast i bunden af ligaen på en øjeblikkelig 8. plads, lige nøjagtig en plads der lige nu er nok til de kommende Play-off kampe, dog jagtes nordjyderne både af Herlev Eagles og Unibet Stars Gentofte, for at få den eftertragtede 8. plads.
Nederlaget tirsdag aften var fuldstændig unødvendigt, idet hjemmeholdet efter de første tyve minutter havde fuldstændig kontrol over begivenhederne, men på utrolig fight af gæsterne fra Rungsted i de to sidste perioder, ja så fik de vendt godt og grundigt om på tingene, og fuldt fortjent.

1.Periode
Det var et utrolig tændt hjemmehold der startede, og fra kampens start lagde hjemmeholdet stort pres på gæsterne, og hjemmeholdet var bare fra start både hurtigere på skøjterne, og først på pucken, og gæsterne havde endda meget besvær med blot at få pucken spillet ud af egen zone, det ene flotte angreb afløste det andet, og der blev virkelig vist flot hockey fra hjemmeholdets side, og der gik dog også kun ca. 3½ minut før hjemmeholdets talstærke publikum kunne juble, da Mike Vaskivuo kunne sætte pucken i net taget til 1-0 føring.
Efter scoringen fortsatte hjemmeholdet med at presse gæsterne helt ned i egen zone, og der var virkelig store chancer til yderligere scoringer til hjemmeholdet, men først med ca. 3 minutter tilbage af perioden lykkes det endelig at få pucken i nettet da Alexander Jensen kunne score til 2-0, en stilling der holdt perioden ud.
2-0 føringen til hjemmeholdet burde efter spil og chancer havde været endnu større, og havde det ikke været for en storspillende Zane Kalemba i Rungsted målet, ja så havde Piraterne måske også ført med 4-5 mål, hvilken ingen kunne have indvendt noget som helst i mod.

2.Periode
Hvis tilskuerne i Gigantium Isarena nu blot sad og ventede på, at nu blev Rungsted ganske enkelt kørt i sænk, ja så kom man nok hurtigt på andre tanker, idet det var to forvandlede hold der kom ud til anden periode.
Et hjemmehold der fuldstændig var holdt op med at skøjte, der var ingen fart overhovedet, og den ene fejlaflevering afløste den anden, og modsat så man nu et fantastisk flot fightende Rungsted hold, som overalt på banen jagtede både pucken, og Pirat spillerne, og en spiller som Nikolaj Rosenthal var en evig trussel i Pirates zonen.
På trods af gode forsøg i begge ender af banen, dog var gæsternes forsøg farligst, der var ganske enkelt mere bid i gæsterne, så forblev stillingen ved de 2-0 til hjemmeholdet efter anden periode, og spændingen var intakt før tredje periode.

3. Periode
Var der spænding inden periodens start, ja så skal jeg da love for at der straks fra tredje periodes start blev rigtig spænding på opgøret, idet uret ikke en gang havde rundet to minutter før den fortjente reducering kom, da Philippe Paquet, imellem venner og fjender, klappede til pucken, og pucken gik ind bag, en ikke helt sagesløs, Ervins Mustukovs i Pirat målet, og dermed 2-1.
Pucken var knap smidt på midterlinjen før det igen sejlede i Pirates forsvaret, nøjagtig 9 sekunder gik der, så stod der 2-2, og igen må jeg tilstå, at heller ikke her så Mustukovs for godt ud, da Adam Estoclet fra distancen hamrede pucken i nettet.
Man sad nu og anede hvor det kunne bære hen, og vores bange anelser viste sig at holde stik.
Med ca. 7½ minut tilbage af perioden blev det så 3-2 til gæsterne, da Joel Johansson i powerplay sendte pucken i nettet, igen syntes jeg Mustukovs burde have taget denne, og under normal standard, ja så havde, eller burde Pirates keeperen have taget samtlige tre scoringer, men stor stor ros til Rungsted, der forstod at udnytte chancerne, da de opstod.
I slutfasen satsede hjemmeholdet ved at tage keeperen ud, og på trods af gode forsøg, og tæt på scoring, blev der ikke scoret yderligere, og gæsterne kunne strække armene i vejret og fortjent sejr var hjemme, fantastisk comeback af Rungsted.

Jeg ved godt ordet pinligt er hårdt at bruge, men jeg tør godt bruge dette ord, og dette Aalborg Pirates leverede de to sidste perioder over for sit hjemme publikum tirsdag aften var direkte pinligt.
Her i skrivende stund er jeg total målløs over hvad der gik galt for Aalborg Pirates, efter at holdet i første periode havde fuld kontrol over kampen, for herefter at falde helt fra hinanden, dette er bare ikke godt nok.
Jeg ved godt at der siges at man skal støtte sit hold i medgang som modgang, men man kan også godt til tider forvente at ens hold leverer varen, dette gjorde Aalborg Pirates overhovedet ikke i 40 minutter tirsdag aften.

Næste opgave for Aalborg Pirates er allerede i morgen, hvor holdet ude møder Rødovre Mighty Bulls, mens næste hjemmekamp for Piraterne er den 5. december hvor Esbjerg Energy kommer på besøg i Gigantium.

Matchfatch.
Aalborg Pirates - Rungsted Ishockey = 2-3. (2-0, 0-0, 0-3).
Mål.: 04:14 min. 1-0 Mike Vaskivuo, ass. Bjarke Møller & Jace Coyle(PP1), 16:59 min. 2-0 Alexander B. Jensen, ass. Bjarke Møller & Mike Vaskivuo, 41:54 min. 2-1 Philippe Paquet, ass. Anthony Michael Maiani & Christoffer Lindhøj, 42:05 min. 2-2 Adam Estoclet, ass. Lauris Bajaruns & Nikolaj Murholt Rosenthal, 52:35 min. 2-3 Joel Johansson, ass. Adam Estoclet & Carlo Finucci(PP1).
Udvisninger.:
Aalborg Pirates.: 6x2 min.
Rungsted Ishockey.: 2x2 min.
Skudstatistik.:
Aalborg Pirates - Rungsted Ishockey = 37-31. (16-6, 9-10, 12-15).
Hoveddommere.: Jacob Grumsen & Jan Andersen.
Tilskuere.: 2.713 i Gigantium Isarena, Aalborg.










MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER