Henrik Bauch

Flot SHL-scoring af Mathias From i Rögle-nederlag

Rögle med danske Mathias From i kamptruppen, tog hertil aften hul på deres sæson i SHL, da sidste sæsons semifinalister fra Växjö kom på besøg i Lindab Arena.

Rögle sluttede som nummer 11 sidste år, og er også spået en hård sæson i år. Den startede da også dårligt da gæsterne var oppe med 1-0 efter første periode, og efter 31 sek i anden, bragte sig på 2-0.

1 minut og 14 sekunder senere var det en dansker der fik hallen til at gynge. Mathias From modtog en god pasning i fart, og efter lidt tryllerier, satte den unge frederikshavner pucken i nettet til reducering 1-2.

Hjemmeholdet vandt 2. periode med 3-2 og dermed 3-3 inden sidste periode.

Kort inde i 3. periode fik From en stor chance til at bringe Rögle foran, men han misbrugte chancen fri foran målet, og et par minutter senere bragte Växjö sig så i front istedet.

Bedst som Rögle måtte begynde at overveje at satse, slog gæsterne til, og afgjorde kampen med en scoring til 3-5.

Længere nordpå oppe i Leksand, lagde Leksand med danske Matias Lassen og Markus Lauridsen i truppen, fra land med et 2-5 nederlag imod Djurgården.
Lauridsen var kampen igennem en stor skudtrussel, men sigtekornet var ikke rettet ordentligt ind hertil aften.

[caption id="attachment_45234" align="alignnone" width="504"]Mathias From - Privatbillede Mathias From - Privatbillede[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER