Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jytte

Flot comeback af Bjarke Møller og Aalborg Pirates

Aalborg Pirates første hjemmebanekamp i Metalligaen gav comeback til Bjarke Møller, og han fik en varm velkomst af det ålborgensiske publikum inden kampen.

Det var Bjarke Møller som havde piraternes første store chance, da han efter godt et minuts spil var ved at snyde Pisar i Hernings mål, men pucken gled forbi målet. Ellers var det Herning som kom bedst fra start de første minutter.

Så sendte cheftræner Paul Thompson den unge 4. kæde på isen, de unge spillere fik presset Herning godt, og pludselig var 18-årige Oliver Anker sidste mand på pucken, da han ramte den lige foran Hernings keeper til stillingen 1-0.

Lidt senere blev Lasse Juul Korsgaard udvist og Herning havde flere skud på mål i deres powerplay. Piraternes Jace Coyel røg ud i straffeboksen til Lasse Juul, og dermed fik Herning Blue Fox en gylden mulighed for at udligne i et powerplay 5 mod 3. Der gik blot et minut og rævene havde indhentet Aalborgs føring. Kristoffer Lauridsen spadserede igennem Piraternes forsvar og scorede til 1-1. Der før havde Öhman et stolpeskud, som lige nøjagtigt ikke gik i mål.

Victor Öhman havde senere igen to chancer for at score mod sin tidligere klub, men Mustokov lod ikke pucken passere.

Med 8 minutter igen af første periode blev Matt Fancis fra aalborgholdet udvist, men Herning fik ikke noget ud af dette overtal, men til gengæld opsnappede Tommy Grant pucken lige efter, at piraterne igen var blevet fuldtallige, han skøjtede direkte ned mod Pisar, men alene med den stærke Herning målmand, sendte Grant pucken ved siden af målet. Få sekunder efter kunne Aalborgs fans dog juble, da Daniel Madsen sendte pucken af sted med et riv af et langskud, han scorede til 2-1, som også var pausestillingen.

Anden periode var fuldstændigt domineret af Herning Blue Fox, og selv i overtal kunne piraterne ikke score, ja de fik faktisk slet ikke et eneste skud på mål. Tolv minutter spillet lykkedes det så for midtjydernes Henrik Eriksson at score i et kort og effektivt powerplay. Stillingen halvvejs i kampen var igen helt lige, men Herning overspillede piraterne resten af perioden.

De første seks minutter af kampens sidste periode var præget af udvisninger, og da der kom ro på spillet igen, snuppede Hernings Brad Schell pucken og skøjtede ned til Mustokov og scorede sikkert til 2-3, idet han sendte pucken mellem benene på den ålborgensiske målmand.

Herning forsatte overtaget og Mathias Mortensen fik dem sendt yderligere foran til 2-4. Det begyndte at ligne en afklapsning, men piraterne lagde sig ikke ned. De fik sig kæmpet tilbage via en scoring af Bjarke Møller og Vaskivou således at kampen sluttede 4-4 i ordinær spilletid. De fem minutters overtid blev spillet i et godt tempo og med en del chancer til begge hold og til sidst endte det hele i en ualmindelig spændende straffeslagskonkurrence.

For Aalborg scorede Tommy Grant, Mike Vaskivou og Bushee 1 gang hver, mens Hernings Henrik Eriksson og Brad Schell scorede en gang hver.

Dermed vandt Aalborg Pirates samlet 5-4 efter et stort comeback, hvor holdet viste god fight og gåpåmod. Herning kunne have lukket og slukket kampen, men de fik aldrig snøret sækken helt i!

Specielt Hernings nummer 35: Henrik Eriksson og nummer 92 Victor Öhman viste god styrke i dag, mens det i piratlejren var finnen Vaskivuo, Francis og Bjarke Møller, som var mest synlige.

Aalborg Pirates

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER