HM

Femkløver ind i kampen om VM-pladserne

Pressemeddelse:

Fire nye forwards ind i angrebet hos Danmark til de kommende landskampe mod Norge. Ind kommer også DM-guldvinderen Phillip Bruggisser fra Esbjerg Energy

Efter tre kampe uden mål fik det danske ishockeylandshold endelig scoret i lørdags i Finland.
Efter et klart nederlag mod finnerne torsdag i Mikkeli, blev det endda til en 3-2-sejr efter overtid i ”returkampen” i Lappeenranta, hvor den danske kaptajn Morten Green scorede det afgørende mål. Det var den første danske sejr over Finland siden VM i 2010.

I den kommende uge gælder det to kampe mod Norge i Vojens (torsdag) og Rungsted (lørdag), og her kan landstræner Janne Karlsson med rette forvente sig yderligere offensiv styrke.
Fra Malmö Redhawks kommer Frederik Storm og Nichlas Hardt – begge med stor selvtillid og fart i skøjterne efter et flot slutspil, der først endte i semifinalen, som var Malmös bedste placering i over et årti.

Desuden er Nikolaj Ehlers som bekendt fløjet ind fra Winnipeg Jets og bringer 64 NHL-point og en gevaldig fart i skøjterne med til fjerde uge af træningslejren som henlægges til Rungsted.
Landstræner Karlsson kan også disponere over den spændende angriber Patrick Russell, der kommer fra AHL – næstbedste lag i Nordamerika – hvor han har været fast mand hos Bakersfield Condors. Russell har lagt til i fysik, og det skal blive spændende at se hans styrke på europæisk is. Han var også med i fjor, hvor han dog rendte ind i en skade og på den måde tabte sit VM-kandidatur.

Desuden kommer en ”guldhjelm” ind i truppen i form af Phillip Bruggisser fra Esbjerg Energy, der i søndags var med sikre vestjyderne DM-guldet i en fremragende femte finale mod Gentofte. Bruggisser spillede et fremragende slutspil og får altså nu muligheden for at spille sig ind i VM-truppen.

Patrick Russell støder til truppen torsdag, mens Phillip Bruggisser er klar til at træne fredag. Nicholas B. Jensen er tilbage i truppen efter at have været ”i lykkelige omstændigheder” i sidste uge.

Mathias From har symptomer på hjernerystelse efter et uheld i Finland og holdes efter protokollerne på sidelinjen i denne uge.

Det begynder at ligne et VM-hold. Der er stadig et par nordamerikanske spørgsmålstegn tilbage og et par kandidater ude i Europa, mens landstræner Janne Karlsson kan nu se konturerne af sit hold, og arvefjendeopgørene mod Norge er altid de mest intense testkampe. Ingen tvivl om, at tilskuerne i SE Arena i Vojens og Saxo Bank Arena i Rungsted kommet til at opleve fight for hver eneste centimeter på isen.

Truppen:

Målmænd:
Simon Nielsen
Sebastian Dahm
George Sørensen

Backs:
Jesper B. Jensen
Oliver Lauridsen
Markus Lauridsen
Matias Lassen
Nicholas B. Jensen
Nicolai Weichel
Mads Larsen
Phillip Bruggisser
Emil Kristensen

Forwards:
Mathias Bau Hansen
Peter Regin
Nicolai Meyer
Morten Poulsen
Kristian Jensen
Morten Green
Kristoffer Lauridsen
Morten Madsen
Steffen Klarskov
Julian Jakobsen
Patrick Russell
Nikolaj Ehlers
Nichlas Hardt
Frederik Storm

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER