Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Thomas

Esbjerg sikrer sig talent og fysik

Pressemeddelse

Esbjerg Energy sikrer talent og fysik


Den 23-årige centerspiller Lasse Bang og den 19-årige back Jeppe Vinther fortsætter for Esbjerg Energys forsvarende danske mestre.

Med aftalerne har Energy sikret to
spillere med en god indstilling til
spillet og arbejdet på og udenfor isen.
Lasse Bang debuterede for EfB Ishockey i sæsonen 2009/2010 og har spillet mere end 180 kampe i landets fornemste række. Samtidigt er det blevet til 12 pokalkampe for Esbjerg. Den 184 cm høje vestjyde er født i Esbjerg og har repræsenteret barndomsklubben gennem hele karrieren.

- Jeg er fra Esbjerg. Jeg har levet hele mit liv i byen og vil gerne arbejde for byen. Og så er min familie her, så det var den letteste beslutning, som jeg har truffet i lang tid, fortæller Lasse Bang.

- At vi i den seneste sæson vinder mesterskabet er selvfølgelig en super stor oplevelse. Nu skal vi ud i Europa for at deltage i Champions Hockey League
og det bliver selvfølgeligt også en stor oplevelse, men selv om vi ikke havde vundet mesterskabet og vi ikke havde skullet spille Champions Hockey League, så havde jeg nu stadig ønsket at spille her, forklarer den 22-årige vestjyde.

- Jeg tror det bliver et godt år. Det bliver selvfølgelig på mange måder noget nyt med nye spillere og nye oplevelser. Men ellers starter vi 1. august på isen, lige som vi plejer. Der er selvfølgeligt
lidt ekstra at se frem til med bl.a. Champions Hockey League, men uanset hvad, så forventer jeg en god sæson, slutter Lasse Bang.

Jeppe Vinther fik sin debut i landets bedste række for Frederikshavn i sæsonen
2012/2013, hvor han repræsenterede White Hawks i tre sæsoner. I sommeren 2015
kom den 187 cm høje back til Esbjerg, hvor han spillede i den seneste sæson. Den 19-årige nordjyde har ud over mesterskabet to bronzemedaljer fra sæsonerne i Frederikshavn. Vinther er noteret for mere end 100 kampe i Metal Ligaen og for 11 kampe i Metal Cuppen.

- Jeg føler, at jeg havde en god sæson sidste år og det ønsker jeg at bygge videre på. Jeg er rigtig, rigtig glad for at være i Esbjerg og jeg synes, at alt omkring holdet fungerer godt. De andre spillere er superfine at være sammen med. Vi har et godt trænerteam.
Og også udenfor isen går det godt, bl.a. med skolen. Så for mig er det helt perfekt, at være her i Esbjerg i næste sæson, forklarer Jeppe Vinther.

- Det var rigtig, rigtig fedt,
at være med til at vinde et mesterskab. Der er mange, som spiller i mange år uden at få chancen for at vinde et mesterskab. Så den oplevelse vil aldrig blive glemt.

- Næste sæson vil jeg gerne udvikle mig endnu mere. Jeg fik de kampe, som jeg havde håbet på sidste år. Jeg spillede en del kampe i tredjekæden i starten af sæsonen. Det vil jeg gerne bygge videre på. Da jeg fik chancen i finaleseriens tre sidste kampe, synes jeg selv det gik fornuftigt. Så jeg vil gerne have endnu mere spilletid og endnu mere tillid
fra trænerteamet, slutter Jeppe Vinther.

Esbjerg energy

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER