Esben

Esbjerg energy optakt til kamp 3

Logo - Esbjerg EnergyOptaktsmeddelelse:

Energy sejrede i to tætte kampe mod Odense

Intet, absolut intet er afgjort før den fede dame synger. Sådan er slutspilsishockey og i år er absolut ingen undtagelse. To spillerunder er gennemført og spændingen er intakt i alle serier. I to serier, SønderjyskE-Rødovre og Frederikshavn-Aalborg, har begge hold vundet én kamp hver efter søndagens spillerunde. Og i to serier, Odense-Esbjerg og Herning-Rungsted er de to bedst placerede mandskaber efter grundspillet bagud mod de dårligere placerede modstandere. Både Esbjerg Energy og Rungsted er noteret for to sejre, Herning og Odense er endnu uden sejre.

Og det blev fejret med maner på lægterne i Granly Hockey Arena, hvor Energy søndag, i en ny tæt kamp, fulgte op på fredagens 2-1 sejr i Odense med en flot 3-2 sejr på egen is. Et faktum som fik smilet frem på læberne hos Esbjergs dobbelte målscorer Søren Nielsen: - Ja, selvfølgeligt påvirker resultatet da humøret, grinede esbjergenseren: Det er altid rart at være foran 2-0 i en serie.

- Det var en kamp hvor begge mandskaber arbejdede hårdt såvel offensivt som defensivt, fortsætter head coach Mark Pederson: - Vi så nogle store individuelle indsatser, fysisk spil fra begge mandskaber, individuelle præstationer fra begge hold og to velspillende målmænd. Og så lykkedes det for os at spille en tredje periode, der passede til vores 3-2 føring og slutspilsishockey generelt, smiler canadieren.

- Jeg synes, at det lykkedes for os, at spille efter det oplæg Mark Pederson havde fremlagt før kampen. Og det virkede meget godt, så jeg synes sejren var fortjent, fortsætter Søren Nielsen. - Jeg synes heller ikke sejren var heldig, fortsætter den canadiske cheftræner: - Egentligt tror jeg sjældent på, at held og tilfældigheder afgør tingene. Vi er i trænerstaben tilfredse med den måde holdet spillede på i hjemmekampen mod Odense. Det var en hård kamp og vi kan kun være tilfredse med, at vi opnåede det ønskede resultat.

- Nu skal vi huske på, at vi kun har to sejre og at der skal fire sejre til for at kvalificere sig til semifinalerne. Den næste kamp er på tirsdag i Odense, og efter en sejr, skal vi nyde dagen og sejren. I slutspillet skal vi holde fokus og være klar til næste kamp. Det bliver en knaldhård kamp tirsdag klokken 19.00 på Fyn, pointerer Mark Pederson.

- Der begynder altid at komme lidt gnidninger spillerne imellem, når vi spiller så mange kampe mod hinanden. Det er lidt individuelt fra spiller til spiller, men der skal nok være nogle, der er lidt sure på hinanden, griner Søren Nielsen.

Næste kamp er tirsdag den 3. marts klokken 19.00 i Odense. Næste hjemmekamp er fredag den 6. marts klokken 19.30 i Granly Hockey Arena.

Esbjerg Energy´s bruttomandskab:

Målmænd: Yutaka Fukufuji, Nicolaj Henriksen og Andreas Lauridsen

Backs: Kyle Wharton, Anders Krogsgaard, Rasmus Vad Christensen, Andreas Pedersen, Kasper Jensen, Jeppe Holmberg, Wade Bergman, Shinya Yanadori, Anders Koch.

Forwards: Michael Binderup, Scott Howes, Aaron Lee, Mark Derlago, Lasse Bang, Sune Hjulmand, Søren Nielsen, Esben Nielsen, Niklas Andersen, Andrew Clark, Mathias Sørensen, Henrik Clausen, Christian Wejse.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER