Casper

Esbjerg Energy har fordoblet tilskuertallet

Siden Esbjerg skiftede navn til Esbjerg Energy tilbage i 2013, har klubben mere end fordoblet deres tilskuertal over fire sæsoner. Det skriver JydskeVestkysten i dag.



Der er ingen tvivl om at interessen for ishockey i Esbjerg er stigende. Esbjerg Energys første sæson med det nye navn var i 2013/2014-sæsonen.  I den sæson havde man et samlet tilskuertal på 22.473 tilskuere. Alene slutspillet sidste sæson havde Esbjerg Energy et samlet tilskuertal på 23.461 tilskuere.

Sidste sæson havde Esbjerg Energy et samlet tilskuertal på 52.060 tilskuere, hvilket er mere end en fordobling af tilskuertallet i forhold til sæson 13/14. Til JydskeVestkysten fortæller Esbjerg Energys formand Christian R. Christensen, at der også er kommet flere sponsorer til, selvom der også er nogle der er faldet fra på grund af problemer på olie-og gasmarkedet,.

Selvom tilskuersnittet ser fornuftigt ud for Esbjerg Energy, så har de dog på ingen måde tænkt sig at læne sig tilbage.
"Vi håber, at der kommer flere til semifinalerne, men det har lidt at sige, hvem modstanderen er. Jeg tror og håber, at der kommer flere end i kvartfinalen. Vi vil dog ikke læne os tilbage og nyde fremgangen men derimod bruge energien på at skabe yderligere fremgang."

  • Christian R. Christensen til JydskeVestkysten



Esbjerg Energy spiller sin første kamp i semifinalen mod Frederikshavn på tirsdag på udebane.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER