HM

Esbjerg Energy forstærker offensiven gennem rutineret tovejs-spiller

Pressemeddelse:




Esbjerg Energy forstærker offensiven med den 28-årig canadiske forward Carson McMillan, som har en fortid bl.a. i NHL hos Minnesota Wild, der draftede ham i 2007 i syvende runde. Her blev det i alt til 16 kampe, to mål og fem oplæg til scoringer. Her ud over er det blevet til mere end 350 kampe i American Hockey League og næsten et hundrede kampe i East Coast Hockey League.

- Vi er glade for endeligt at kunne indlemme ham i truppen, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. - Vi har ”haft kig på ham” i nogen tid, og det er mit indtryk, at han vil kunne gøre Esbjerg til et stærkere mandskab.

Carson McMillan stammer provinsen Manitoba. Han er 185 cm høj og vejer 89 kilo.

- Carson er jo overordnet set en temmelig rutineret spiller, som træder ind på et ret ungt hold, både hvad angår de danske spillere og spillerne uden dansk pas. Og så var han kaptajn for Idaho Steelheads i East Coast Hockey League i den forgangne sæson, forklarer Energy-coachen.

- Han har ligeledes fungeret som assisterende kaptajn for Iowa Wild og Houston Aeros i American Hockey League. Han kommer med rigtigt mange kvaliteter både på og udenfor isen, så vi vurderer, at det vil være gavnligt for os på nuværende tidspunkt, at bibringe en spiller som ham, forklarer Mark Pederson.

Den rutinerede canadier kan benyttes både som højre wing og centerspiller og har den eftertragtede højre-fatning på staven.

- Han kommer fra byen Brandon udenfor Winnipeg. Spillerne derfra ender ofte på mine hold, for byen producerer mange dygtige ishockeyspillere. Vi har tidligere haft succes med at bringe spillere fra det vestlige Canada ind i den danske liga og de har for det meste en sund indstilling til spillet, forklarer den 48-årige canadier.

- Det handler om små detaljer, om en sund indstilling til spillet og til arbejde og de lederegenskaber mange af dem har. Det kombineret med nogle færdigheder på isen og viljen til at bidrage i begge ender af isen, både offensivt og defensivt, gør dem værdifulde, slutter Mark Pederson.

Som canadier kan Carson McMillan ikke gå direkte ind på Esbjerg-holdet, men må afvente de danske myndigheders behandling af arbejdstilladelse. Det er endnu uvist hvornår arbejdstilladelsen vil være Esbjerg i hænde.

Logo - Esbjerg Energy



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER