René Weismann Larsen

Esben Nielsen - En glad gulddreng

Esbjerg Energy inviterede i går fansene til et arrangement, hvor de kunne komme forbi og få autografer, købe trøjer og snakke med spillerne inden de gik på sommerferie. Hockeymagasinet var naturligvis på pletten, og kan berolige alle med at promillen var ved at nærme sig 0. Jeg snakkede med en glad Esben Nielsen der var meget taknemlig for den opbakning de havde mærket fra klubbens fans og hele byen.

Hvordan har de sidste dage været Esben?

Det har været fedt, og fedt med hele den opbakning der har været i hele byen bagefter, så det har været en kæmpe oplevelse.

Der stod mange fans og ventede på jer da i kom hjem fra Herning med bussen.

Jeg ved slet ikke hvor mange mennesker der var men det var helt overvældende. Der var virkelig bare gang i den, kæmpe opbakning. Der blev vist også en lille fest…… Det var stort at se sådan en tirsdag aften.

Alle mennesker i Esbjerg snakker ishockey for tiden, det der også er sjovt er at dem der normalt slet ikke interesserer sig ishockey er begyndt at snakke med, det må også være fedt for jer.

Ja det er utrolig dejligt at byen har fået skabt noget interesse for ishockeyen igen. Det startede allerede sidste år, men i år har det jo bare været helt vildt. Den opbakning der var på torvet var jo helt vild, en kæmpe oplevelse især for os lokale drenge, få lov til at stå oppe på torvet og mærke den opbakning.

Alle er enige om at mesterskabet er fuldfortjent, men Herning bed godt fra sig.

Jeg syntes Herning havde et rigtigt godt hold, og der var bestemt en grund til at de nåede finalen. De gjorde det rigtigt besværligt for os, men samtidig syntes jeg også vi havde fortjent at komme ud som vinder. Det har været et hårdt slutspil hele vejen igennem, både Sønderjyske og Rødovre pressede os, så der har været god modstand hele vejen igennem. Men dejligt at stå med pokalen til sidst.

Så er det velfortjent ferie nu, hvor længe varer den så?

Jeg snakkede lige med vores sportschef før, og han mente at vi skulle have 14 dage og at den første uge var gået med fest (der bliver grinet) Det håber jeg nu ikke han får ret i. Mon ikke vi får et par uger nu, og så starter vi så småt med at bygge op til næste sæson om 14 dage.

[caption id="attachment_50953" align="aligncenter" width="504"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER