Casper

Er det brug for en "look-up line" i ishockey?

Hver sæson sker der mange alvorlige skader i ishockey. De forskellige ligaer gør meget for at begrænse disse skader bl.a. ved at slå hårdt ned på den person der skader en anden spiller. Men måske er der en meget nemmere måde at begrænse disse skader på.

Thomas Smith der selv har været udsat for en grim skade mener at man vil kunne undgå mange skader ved hjælp af en såkaldt "look-up line". Look-up line er en stor orange linje rundt om banderne som ifølge opfinderne af denne look-up line vil kunne:

  • Advare spillerne om at være opmærksom og undgå skader i hoved-regionen.

  • Advare spillerne om at være forsigtige med at tackle modstanderen.

  • Give spillerne tid til at lave kropslige justeringer før de bliver tacklet ved banden.

  • Lindre det problem der eksisterer i ishockey med kontakt ved banderne.

  • Minde trænere og dommere om fortsat at advare spillerne om deres sikkerhed.


Ifølge Thomas Smith er der allerede 225 arenaer i USA som er gået med på idéen om en look-up line og flere overvejer idéen. USA Hockey er også åben for idéen og har sagt at de vil vente og se hvordan det går med denne look-up line, og er det en succes vil de overveje at indføre den.

Nedenunder kan du se en video af en hal der får lavet en look-up line, og spoler man frem til 16:30 i videoen vil man kunne se det færdige resultat.


Spørgsmålet er så bare om det vil have nogen effekt hvis man indførte konceptet i Metal Ligaen?

I kan læse mere om Look-up line på deres hjemmeside.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER