Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Energy vil trække tænderne ud på bulldogs

Logo - Esbjerg EnergyKampoptaktsmeddelelse:

Energy vil trække tænderne ud på de fynske bulldogs

Onsdag klokken 19.15 løber Esbjerg Energy på isen til vestjydernes første TV-kamp i denne sæson. Det sker når Odense Bull Dogs gæster Granly Hockey Arena. Vestjyderne stiller til lokalopgøret med sejre i de tre seneste kampe. Samtidigt har de fynske bulldogs for alvor fået bid. De har vundet de seneste ni kampe og topper tabellen.

Så det er vanskeligt at spå om resultatet, erkender cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy: - Det er et åbent spørgsmål, som jeg desværre ikke kender svaret på, men jeg er overbevist om, at det bliver en fantastisk kamp. Men for at opnå det ønskede resultat, er det nødvendigt at vi træffer de rigtige valg og spiller kampen på den rigtige måde, fastslår den 46-årige canadier:

- Odenses sejrsrække går tilbage til den sidste kamp vi spillede imod dem, fortsætter Mark Pederson: - Da var vi ude i forlænget spilletid og straffeslag i Odense. Der leverede de en rigtig stærk præstation og siden har de hentet rigtig mange point. De har udviklet sig til et hold med masser af selvtillid i deres spil, og det kan ses i kampene. Så det er to stærke hold, der mødes i morgen. Det er en TV-kamp, meget er på spil, begge hold er veludhvilede, så jeg forventer to hold der investerer meget energi i kampen og spil af høj klasse, fastslår Energy-træneren.

Samtidigt er det en kamp, hvor flere af de involverede Odense-spillere har fået ishockeyopdragelsen i Esbjerg. Mathias Thinnesen, Søren Pedersen og brødrene Rasmus og Frederik Bjerrum har alle vestjyske rødder, men det får næppe betydning før efter kampen. - Man er venner uden for banen, men på banen er man nærmest fjender, så det kommer ikke til at betyde noget for spillet, konkluderer holdkaptajn Sune Hjulmand: - Man tænker ikke over, hvem man sætter tacklingerne ind på. Hvis man ikke har en Esbjerg-trøje på, så bliver man tacklet griner, Energy-kaptajnen: - Vi har spillet en træningskamp og en turneringskamp imod dem, erindrer den 25-årige centerspiller - Begge hold har vundet én gang efter straffeslag, og jeg synes de to hold står godt til hinanden og spiller en sjov og seværdig gang hockey begge veje.

- Vi har en trup med stort potentiale. Når arbejdsmoralen er høj og alle byder ind, så er vi et vanskeligt hold at spille imod, indskyder Mark Pederson: - Så vi skal gå ind til kampen og vise vore færdigheder, vores arbejdsmoral og udføre tingene på den rigtige måde. Så har vi en god mulighed for at sikre sejren, tilføjer Energy-træneren.

Esbjerg Energy´s bruttomandskab:

Målmænd: Yutaka Fukufuji, Nicolaj Henriksen og Andreas Lauridsen

Backs: Anders Krogsgaard, Rasmus Vad Christensen, Andreas Pedersen, Kasper Jensen, Jeppe Holmberg, Wade Bergman, Shinya Yanadori, Anders Koch.

Forwards: Scott Howes, Aaron Lee, Mark Derlago, Lasse Bang, Brady Leisenring, Sune Hjulmand, Søren Nielsen, Mikkel Ottesen, Esben Nielsen, Niklas Andersen, Andrew Clark, Mathias Sørensen, Henrik Clausen, Christian Wejse.

Skadede spillere: Michael Binderup

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER