Esben

Energy skal forsvare statussen som ubesejret

Logo - Esbjerg EnergyKampoptaktsmeddelelse:

Energy skal forsvare statussen som ubesejret i Granly Hockey Arena

Lidt uvant er det torsdag klokken 19.00 Esbjerg Energy tager imod Rungsted hjemme i Granly Hockey Arena. Nordsjællænderne, som er noteret for 10 points efter syv kampe i Metal Ligaen, kommer til Esbjerg med tre sejre i ordinær spilletid og et enkelt nederlag i overtid i bagagen. Energy, som er noteret for 11 points efter syv kampe, er stadig ubesejrede ”i egen hule”. En status, som ikke blev mindre vigtig efter lørdagens overtidsnederlag på 5-4 i Odense efter forlænget spilletid og straffeslag:

- Vi fortsætter, som vi har gjort hele sæsonen, med at tage kampene én for én, med at understrege at alle kampe er vigtige og at ingen kampes udfald er givet på forhånd, forklarer cheftræner Mark Pederson efter endnu et træningspas: - Det var en hård start på kampen for os i Odense og de udnyttede på én eller anden vis, at vi enten ikke var helt klar eller at vi ikke gjorde tingene helt færdigt i starten af kampen. Derefter mener jeg, at vi leverede en god indsats i de sidste 40 minutter. Vi lå til at få de tre point, vi satte de to til, men måske det ikke var en kamp, hvor vi fortjente alle tre points, så vi tager det ene point og er klar til torsdagskampen, forklarer Energy-træneren.

I fredagens hjemmekamp mod Herlev fik den 18-årige Esbjerg-back Anders Krogsgaard en puck på kinden, men på trods af stingene går det nu bedre: - Nogenlunde, forklarer vestjyden og griner: - Det er blevet bedre, efter at der nu er gået et par dage siden fredag, men vi kan da godt blive enige om, at kinden ikke er på toppen endnu. - Jeg forventer, at vi kommer ud til Rungsted-kampen med masser af energi, som vi viste i kampen mod Herlev og i store dele af kampen i Odense. Så skal vi bare spille mere disciplineret og undgå at lave for mange udvisninger, forklarer den 183 cm. høje back.

- Vi ønsker at gøre Granly Hockey Arena til et svært sted for modstanderne at spille, fortsætter Mark Pederson: - Ikke mindst pointene som vi skaffer på hjemmebanen i Esbjerg er vigtige. Her har vi nogle fordele, og antallet af tilskuere ser ud til at vokse og de bliver samtidigt mere højlydte i støtten til os. Det er vigtigt for os, ”at kunne ride på denne bølge”. Her skal vi udnytte, at vi har muligheden for at skifte ud senere end gæsterne og at vi ikke skal bruge tid i bussen.

- Når vi nu spiller torsdag aften og ikke skal i ilden igen fredag, så der skal fuld fokus på Rungsted-kampen og leveres en et hundrede procent indsats i kampen, slutter Mark Pederson, som samtidigt glæder sig over en næsten komplet Energy-trup.

Esbjerg Energy´s bruttomandskab:

Målmænd: Yutaka Fukufuji, Nicolaj Henriksen og Andreas Lauridsen

Backs: Anders Krogsgaard, Rasmus Vad Christensen, Andreas Pedersen, Kasper Jensen, Jeppe Holmberg, Wade Bergman, Shinya Yanadori, Anders Koch.

Forwards: Scott Howes, Aaron Lee, Mark Derlago, Lasse Bang, Brady Leisenring, Sune Hjulmand, Søren Nielsen, Mikkel Ottesen, Esben Nielsen, Niklas Andersen, Andrew Clark, Mathias Sørensen, Henrik Clausen, Christian Wejse.

Skadede spillere: Michael Binderup

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER