HM

Energy sikrer talent i offensiven

Pressemeddelse:




Esbjerg Energy har sikret aftaler med de talentfulde forwards Niklas Andersen og Christian Wejse.

Niklas Andersen er 18 år og spillede sidste år juniorhockey i USA. I grundspillet blev det til 47 kampe, otte scoringer, ti oplæg og i alt 18 point. I slutspillet spillede Andersen seks kampe og producerede et enkelt oplæg.

- Niklas har været afsted i en enkelt sæson, hvor han repræsenterede Spokane Chiefs. Han var skadet i en periode og nåede ikke topniveauet efter U20-VM. Men vi kender Niklas og ved, at han er en utrolig stærk spiller, som præsterede rigtigt flot, ikke mindst i sæsonen 2014-15, fortæller bestyrelsesmedlem Søren Mathiasen fra Esbjerg Energy.

- Jeg havde en blandet sæson sidste år. Jeg tror, at det vil være godt for mig at komme hjem, og jeg har tillid til, at jeg vil få nogle muligheder i Esbjerg, som jeg ikke kan forvente at få andre steder. Så kan jeg eventuelt tage videre senere, fortsætter Niklas Andersen. - Jeg har spillet under træner Mark Pederson i to sæsoner, og han er muligvis den bedste træner jeg har haft hidtil. Jeg kender alle drengene, som er super flinke og kan støtte mig, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg har truffet det rigtige valg, understreger den 18-årige vestjyde.

I alt har Niklas Andersen spillet 86 kampe i Metal Ligaen, scoret 11 mål og skabt otte oplæg til scoringer.

- Vi har fået lavet en toårig aftale med Niklas, som har demonstreret, at han i enhver situation kan tage den rolle som træneren nu ønsker. Samtidigt er han en ung spiller med et stort potentiale, der nu skal vise sit værd i Metal Ligaen. Og det tror vi på, at Niklas kan gøre, forklarer Søren Mathiasen.

Christian Wejse er 17 år gammel og har fungeret som kaptajn på det danske U17 og U18- landshold. Under det seneste U18-VM spillede han syv kampe, tegnede sig for to mål og for to oplæg. Wejse har repræsenteret Esbjerg Energy 80 gange i Metal Ligaen. Han har scoret tre gange og er noteret for to oplæg.

- Christian demonstrerede især i slutspillet i sidste sæson sit potentiale. Her fik han chancen for at spille med et par udenlandske spillere og udnyttede den til at komme på pointtavlen. Han er en hårdt arbejdende forward, som dog ikke fik fuldført slutspillet og løftet pokalen, da han i stedet spillede U18-VM for Danmark i USA på samme tidspunkt, fortæller Søren Mathiasen.

- Jeg kom godt ind på holdet i sidste sæson og mit mål er at erobre en stamplads på Metal Liga- mandskabet i det kommende år. Det kunne være dejligt at spille i tredjekæden og måske få chancen i undertals-spillet. Jeg ønsker at udvikle mig som ishockeyspiller og kan lide at spille under Mark Pederson, så aftalen her er en god mulighed for mig, pointerer Christian Wejse.

- Det er klart, at der ligger masser af udviklingspotentiale i Christian, og det skal Mark få frem i ham, slutter Søren Mathiasen.

[caption id="attachment_44547" align="alignnone" width="505"]Christian Wejse © Photo: M. Andersen > Christian Wejse © Photo: M. Andersen >[/caption]



Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER