HM

Energy sejrede efter disciplineret indsats og er klar til ny nøglekamp fredag

Kampoptaktsmeddelse:

Det bliver sandsynligvis et Eagles-mandskab med fornyet tro på tingene, som fredag klokken 20.00 tager imod Esbjerg Energy i Herlev Skøjtehal. Herlev formåede nemlig at sikre sæsonens første sejr i ordinær spilletid onsdag aften, da Rødovre Mighty Bulls blev besejret med 8-3.

- Det er en meget god indikation for, at kampen ikke er en walkover. ”Eagles” kommer til at kæmpe med næb og klør og vil komme ud til kampen med selvtillid. Måske endda i højere grad, end holdet har gjort tidligere, så det skal vi være opmærksomme på, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Også Esbjerg Energy fik fornyet selvtillid, da vestjyderne vandt den vigtige kamp i Gentofte, hvor ”Stars” blev besejret med 3-0 efter en fokuseret og disciplineret indsats.

- Jeg synes, at vi laver mange gode ting og spiller med stor disciplin både med og uden puck. Vi var frem for alt tålmodige og blev ikke fristet til at tage store chancer og holdt os til game- planen, fortsætter den 37-årige assistent-træner. - I første periode har vi et fornuftigt overtag, selv om Herlev har nogle små muligheder. I anden periode arbejder Gentofte hårdere end os og vi skaber for få chancer. Ved de muligheder Gentofte har gør vores målmand Nicolaj Henriksen det rigtigt godt, fortæller Thor Dresler.

- Sidst i anden periode får vi heldigvis prikket to pucke i nettet. Det er den slags føringer vi efterhånden er blevet dygtige til at forsvare. I tredje periode er vi i fin kontrol og får scoret et ekstra mål, så det er positivt at vi kan bevare tålmodigheden, komme foran med et par mål og så lukke af for modstanderens muligheder, konkluderer Energy-assistenten.
Kodie Curran, Carson McMillan og Ryan Martindale scorede for Energy i Gentofte.

Sejren betyder, at Energy har kontakt til et midterfelt i ligaen, bestående af SønderjyskE og Gentofte på fjerde og femtepladsen med 67 point. Energy er nummer seks med 66 point.

- Det er vigtigt, men det var vi ikke blevet uden vi havde udviklet og forbedret vores spil. Det er et tegn på, at vi gør noget rigtigt og jeg synes, at vi har spillet mange gode kampe over de seneste par måneder. For det er jo vigtigt at spille godt i mange kampe i træk, når slutspillet begynder, forklarer Thor Dresler.

- Vi skal nu arbejde med videoen fra Herlevs kamp mod Rødovre og vi nævnte allerede onsdag aften for spillerne, at Herlev vandt 8-3, så vi skal være 100 procent klar, slutter den sympatiske assistent.

[caption id="attachment_51706" align="aligncenter" width="506"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER