HM

Energy vil rejse sig mod de fynske Bulldogs

Pressemeddelse:

Fredag klokken 19.00 har Esbjerg Energy en ny chance for at sikre point i årets Metal Liga, når Odense Bulldogs gæster Granly Hockey Arena.

- Vi har talt lidt om de positive elementer fra vores sidste kamp i Hørsholm mod Rungsted. Og så har vi analyseret på de få minutter, hvor tingene ikke gik vores vej. Endelig har vi så set en del video på Odense, så vi føler os rimeligt godt forberedt, forklarer assistent-træner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

- Efter at have set videoen fra den seneste kamp mod Rungsted, er indtrykket af, at vispilledeengodkampmodRungstedkunblevetforstærket. Bådeviitrænerteamet og spillerne har derfor en fornemmelse af, at vi spillede godt i store dele af kampen. - Den seneste kamp er et rigtigt godt eksempel på, hvor vigtigt det er at præstere i mindst tres minutter i årets Metal Liga. Specielt mod et så godt mandskab som Rungsted. Nu får vi igen en ny chance fredag aften mod Odense. Men der skal præsteres i tres minutter mod fynboerne. Så det håber vi på, fortsætter den vestjyske assistent.

Både Esbjerg Energy og Odense Bulldogs har skuffet i årets to første spillerunder. Esbjerg har tabt 3-1 til Frederikshavn i premierekampen og er ude blevet besejret med 4-3 af Rungsted. Odense tabte hjemme med 2-1 i premieren til Aalborg Pirates og blev senest besejret med 3-2 i Frederikshavn efter overtid.

- Efter to kampe kunne det jo umiddelbart ligne en bundkamp, men der er 43 kampe tilbage, så mon ikke de resterende spillerunder vil ændre lidt på stillingen i ligaen, vurderer Thor Dresler. - Men det er altid rart at sejre, at få bygget lidt selvtillid på og skabe en god følelse i truppen, så kampen er rigtig vigtig. - Derfor bliver det rigtigt vigtigt for os, at vi formår at spille koncentreret i samtlige tres minutter. Vi skal samtidigt holde de aftaler vi indgår og stille til kampen med masser af god energi. Det kunne resultere i en god gang hockey, forklarer den 37-årige assistent.

- Vi var rigtigt tæt på, at spille tres gode minutter i Rungsted. Der spillede vi godt i 55 minutter, så det er de sidste fem minutter vi skal have forbedret. Det var fem minutter spredt ud over hele kampen, så det er næppe den fysiske form, nok snarere spillernes fokus, slutter Thor Dresler.

[caption id="attachment_53741" align="alignnone" width="503"]© Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER