HM

Endnu en Rødovre sejr i lokal derbyet

Steen Marcussen skriver følgende på Rødovres hjemmeside:

Rødovre Mighty Bulls vandt tirsdagens træningskamp ude mod Gentofte med 2-1 men kampen måtte ud i en fjerde periode til for at finde en afgørelse.

Kampen bar stadig præg af at være en træningskamp så et egentligt standpunkt for truppens nuværende niveau vil ikke være helt realistisk at sætte nu.

Men vi så en kamp der udviklede sig hvor kampen i starten dog var lidt tilknappet. Kampen åbnede sig i anden periode og efter godt fem minutters spil i anden periode var Marci Illemann skarpretter på kampens første mål der tilfaldt Rødovre.

Det var endnu en gang Jon Lee-Olsen som passede tyrenes mål og han tog absolut hvad han skulle tage. Men han blev dog svigtet på det skammeligste da tyrene i powerplay omkring midten af kampen, fik sendt en sløset tværpasning omkring egen blå linje, direkte ind til en fremadstormende Nicki Kisum som alene kunne udplasere en chanceløs Lee-Olsen.

Efter denne scoring, livede Gentofte i nogen grad op og resten af perioden bød på livlig og god hockey.

Da tredje periode frem mod slutningen var forblevet målløs, så statede tyrene en sand skydekonkurrence i periodens slutminutter men trods mange gode forsøg, reddede Gentofte stormen af.

Kampen gik derfor i forlængelse og efter blot et halvt minuts spil kunne Matthias Asperup afgøre kampens til Rødovre Mighty Bulls fordel som så kunne drage hjem med en 2-1 sejr i baggagen.

Jannik Karvinen fortalte efter kampen, at man som spiller kan bruge denne slags træningskampe blandt andet til at se, hvis man endnu ikke er klar når kampen starter. “Vi skal ud med noget bedre spil,” fortsætter han specifikt om tirsdagens kamp. “Vi skal ud med højere intensitet,” dømmer han og vurderer videre, at den største del er indstillingen oppe i hovedet men mener at dette kan afhjælpes ved netop disse træningskampe. “Der er jo altid noget rust i starten og det bliver bedre for hver kamp.”

Selvom det internationalt besatte Gentofte på papiret kunne se skræmmende ud, så var det måske ikke lige det indtryk at tilskuerne blev ladt tilbage med efter kampen. Men Karvin advarer og siger, at det jo er en masse nye som lige skal lære hinanden at kende først. “Det gør mam jo ikke lige over en week-end,” siger han. “Det er jo ikke noget dårligt hold,” fortsætter han. “De er jo meget godt skøjtende og stærke selvom det virker som nogle lidt små spillere. Men der er selvfølgeligt en modstander vi skal kunne slå,” understreger han.

Tirsdagens kamp var jo en træningskamp uden det helt store tilskuertal, så vi spurgter Karvinen om spillerne alligevel nyder at spille sådan en slags kampe. “Det er jo derfor vi spiller hockey,” siger han. “Det er jo sjovere at spille kampe end at træne. Det vil enhver hockeyspiller nok svare,” slutter han.

[caption id="attachment_50323" align="aligncenter" width="504"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER