Casper

Edmonton udbygger føring - St. Louis udligner

Det lykkedes Edmonton Oilers at komme yderligere foran i kvartfinaleserien, mens St. Louis Blues fik udlignet deres kvartfinaleserie. Her er nattens NHL resultater: 

St. Louis Blues  3-2  Nashville Predators

Det lykkedes St. Louis Blues at stjæle sejren fra Nashville Predators, som ellers var foran i kampen indtil 7:39 inde i 3. periode. Her fik Lehtera udlignet til 2-2, inden Vlademir Tarasenko scorede sit 2. mål i kampen til 3-2. Dermed vinder St. Louis Blues kampen 3-2, og Nashville Predators taber deres første kamp i slutspillet.

Kvartfinaleserien mellem St. Louis Blues og Nashville Predators er dermed helt lige efter de første to kampe. Begge hold har vundet en kamp hver.



Anaheim Ducks  1-2  Edmonton Oilers

Edmonton Oilers kom yderligere foran i kvartfinaleserien mod Anaheim Ducks. I nat vandt de 2-1 på Anaheims hjemmebane Honda Center. Edmontons Andrej Sekera scorede til 1-0 allerede 1 minut og fem sekunder inde i kampen. Derefter skulle vi ind i 2. periode for at finde kampens næste scoring. Her var det Patrick Maroon der scorede for Edmonton i powerplay. Det lykkedes også Anaheim at komme på måltavlen, da Anaheims Jakob Silfverberg scorede i powerplay 15 minutter inde i 2. periode.  Ingen af holdene kunne formå at score i tredje periode, og dermed vinder Edmonton Oilers kampen 2-1. Anaheim Ducks havde hele 40 skud på mål i kampen, desværre for dem, så leverede Edmontons Cam Talbot en fremragende præstation i målet, hvor han lavede 39 redninger.

Det betyder at Edmonton Oilers nu har vundet de to første kampe i kvartfinaleserien mod Anaheim Ducks, og er derfor foran 2-0 i serien.



Kommende kampe (dansk tid):
21:00 Ottawa Senators - New York Rangers (Ottawa fører kvartfinaleserien 1-0)
02:00 Washington Capitals (Lars Eller) - Pittsburgh Penguins (Pittsburgh fører kvartfinaleserien 1-0) - Kampen bliver vist på TV 3 Sport 2

[caption id="attachment_65212" align="aligncenter" width="225"] Billede af NHL.com[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER