Casper

Drømmen om et dansk KHL-hold lever endnu

Tilbage i 2011 fik DIU et tilbud fra KHL om at få et dansk hold i KHL. DIU kunne se mange fordele i at have et hold i det der af mange betragtes som verdens næstbedste ishockeyliga. Af flere forskellige årsager blev det dog ikke til noget dengang.

En af årsagerne til det ikke blev til noget dengang var at DIU ikke vurderede at det var økonomisk rentabelt. En dansk fond kan dog muliggøre at vi får et hold i KHL, hvilket Ulrik Larsen kan se mange fordele i, primært fordele for det danske landshold.
"Viser fonden sig at blive til noget, kan det meget hurtigt blive aktuelt. Dermed være ikke sagt, at det er det, vi vil. Det må vi tage stilling til, når tiden kommer. Men rent sportsligt er det virkelig attraktivt for dansk ishockey at blive en del af en liga, hvor vores bedste spillere kan blive matchet på internationalt topniveau hver uge."

- Ulrik Larsen til Politiken

Fonden der refereres til er en ny statslig fond der over 10 år skal skyde 400 millioner kroner i dansk sport. Fonden er endnu ikke oprettet, men der er som Ulrik larsen nævner udsigt til at den i nærmeste fremtid bliver en realitet.

Ulrik Larsen siger til Poltiken at han vurderer et dansk hold i KHL vil have brug for et årligt budget på mellem 35 og 50 millioner kroner.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER