Casper

Disse NHL-målmænd skal du holde øje med

Der er stadig nogle måneder til at NHL sæsonen går i gang, men derfor kan man godt begynde at glæde sig allerede nu, til det der tegner til at blive endnu en fantastisk sæson i verdens bedste ishockeyliga. Som altid vil sæsonen være fyldt med masser af overraskelser, og nogle spillere vil for alvor få deres gennembrud i ligaen. Apropos gennembrud, så har Andrew Bensch fra The Hockey Writers kigget på 5 målmænd, som han tror vil få deres gennembrud den kommende sæson. De fem målmænd er:

John Gibson
Den 22 årige målmand har i denne sæson stået i skyggen af Frederik Andersen, og det kommer han helt sikkert også til at gøre i starten af næste sæson. Faktisk ser det ud til at han kommer til at starte i AHL, men med godt stabilt spil, kan han få hans gennembrud næste sæson - i hvert fald hvis man spørger Andrew Bensch.
Cam Talbot
28 årige Talbot har også stået i skyggen i sidste sæson. På trods af flere pragtkampe for New York Rangers, vil Cameron Talbot aldrig blive førstemålmand for New York Rangers, så længe Henrik Lundqvist er i klubben. Derfor er Cam Talbot nu taget til Edmonton Oilers, hvor han kunne få hans gennembrud den kommende sæson.
Jake Allen
Den 24 årige målmand stod i sidste sæson 37 kampe for St. Louis Blues med en samlet redningsprocent på 91,3. I slutspillet fik han desuden seks kampe hvor han havde en redningsprocent på 90,4. Andrew Bensch mener at Jake Allen kan tage endnu et skridt den kommende sæson, og blive førstemålmand i St. Louis Blues.
Petr Mrazek
Den 23 årige målmand har kun spillet 40 NHL-kampe, men alligevel tror Andrew Bensch at han er på nippet til at få hans gennembrud i NHL. Mrazek sluttede i hvert fald sidste sæson fornuftigt af med en redningsprocent på 92,5 i 7 playoff kampe for Detroit Red Wings.
Martin Jones

Jonathan Quick blev skadet i slutspillet i sæson 13/14, og derfor måtte Martin Jones træde til for Los Angeles Kings i slutspillet. Det klarede han fremragende, og lukkede ingen mål ind i de to kampe han spillede for Los Angeles Kings i slutspillet. Alligevel er det kun blevet til 15 kampe for Los Angeles Kings i den forgangne sæson for Martin Jones. Andrew Bensch tror dog at han kan se frem til mange flere kampe næste sæson.

Hvorvidt Martin Jones' forventninger til de fem målmænd bliver indfriet må tiden vise.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER