Martin Jørgensen

Der er noget galt i NHL, men det er alligevel helt normalt. Del 1



NHL er altid fuld af kæmpe overraskelser og store skuffelser. Der er høje forventninger til stjernerne og topholdende, der er hold og spillere der dukker op ud af ingenting. Og denne sæson er selvfølgelig ingen undtagelse.

Først skal vi have et par af skuffelserne:

Hvad er der sket med Sidney Crosby og Penguins?

Forventningerne var tårnhøje ved sæson starten, Pittsburgh Penguins havde tilføjet Phil Kessel, der ikke mindre end 5 gange har scoret mere end 30 mål i en sæson, og alle regnede med at Crosby, der nu havde fået en rigtig målscorer ved sin side, nu ville være mere eller mindre ustoppelig og ville eksplodere i en målfest, især i powerplay. Crosby, Malkin, Kessel,og Letang, ville få alle backs og målmænd til at ryste i bukserne. Men Penguins er nr. 26 på listen over power play effektivitet, Og Crosby har været en skygge af sig selv. Det er kun blevet til 5 mål i 21 kampe og samlet 13 points. Ud over det, er Crosby også registreret for -8 i plus/minus, ganske ukarakteristisk for superstjernen.

Hvor er Anaheim Ducks?

Inden sæsonene var Anaheim Ducks, af stort set alle eksperter, udråbt til betragelige favoritter til at vinde det hele. Frederiks Andersen havde bevidst at han kunne håndtere jobbet som første valg, et af ligaens bedste powerplay hold, gode unge spillere som Cam Fowler og Hampus Lindholm på backsiden blandet med rutinerede kræfter som Correy Perry og Ryan Getzlaf oppe foran, og en træner i Bruce Boudreau der har tonsvis af erfaring og sejre bag sig. Men det skulle slet ikke gå som forventet. Ducks startede frygteligt, til trods for at Andersen stod flot. Og det halter stadig, Ducks ligger nr. 5 i Pacific Division, så der er lang vej hjem endnu.

Hvor gik det galt for Columbus Blue Jackets?

Der var mange der så Blue Jackets som en outsider til cuppen inde sæsonen gik i gang. Og det er til trods for at de spiller i uhyggelig stærk division. Men det har været i skidt sæson start, og der er ikke meget der tyder på det bliver bedre. Kaptajn Nick Foligno er helt væk med kun 1 mål og 10 points 23 kampe, og der vælter mål ind på Bobrovsky og McElhinney, 72 styk i 23 kampe, 3.dårligst i NHL. Blue Jackets ligger sidst i Metropolitan Division.

Hvad sker der med Lars Eller?

Lars Eller havde vidst gode takter i pre-season i kæde, med Galchenyuk og Semin. Og det startede også flot, men der skulle ikke gå længe før, alt blev hverdag igen for Lars Eller. Mange havde håbet på at han nu for alvor skulle vise sit offensive talent, med 2 stærke medspillere på hverdags basis. Men det har ikke kunne hænge sammen i længden. Eller har kun lavet 8 points (6+2) i 23 kampe, hvilket svare meget godt til hans karriere gennemsnit. Lad os håbe, han for lidt mere gang i skøjterne fremover.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER