HM

Dansk pointsluger forlænger i Odense

Pressemeddelse:

Odense Bulldogs har indgået en ny toårig kontraktforlængelse med 24- årige Rasmus Bjerrum.
Brikkerne fortsætter med at falde på plads på næste sæsons holdkort. En vigtig af slagsen er Rasmus Bjerrum, der med hele 44 point var en stabil og produktiv faktor igennem hele den forgangne sæson.

Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre en ny aftale, der medfører to yderligere sæsoner i Odense for vestjyden. Han kom til klubben tilbage i sommeren 2013, og med den nye aftale har parterne papir på hinanden frem til sommeren 2018.

- Jeg har haft tre gode år i Odense, og er blevet rigtig glad for klubben og alle folkene omkring. Derudover trives både min kæreste og jeg godt i byen, så det lå meget naturligt for mig, at jeg gerne ville fortsætte hos Bulldogs.

- Personligt vil jeg bruge de næste to år på at fortsætte den udvikling, jeg har gennemgået i Odense, og jeg har ambitioner om en masse spilletid og ansvar på isen. Klubbens ambitioner stemmer godt overens med mine. Kvartfinalen skal ikke være sidste stop - vi skal være en top-fire-klub, og vi skal som minimum i semifinalen, udtaler Rasmus Bjerrum.

I de første tre sæsoner er produktionen øget gradvist år for år, og sidste sæson toppede med flotte 44 point i de 52 ligakampe. I alt er det blevet til 147 Bulldogs-kampe.

[caption id="attachment_52515" align="aligncenter" width="240"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER