HockeyNyheder

Dan Ceman: Vi skal være klar fra start i aften

SønderjyskE er netop nu på vej til Fyn, hvor Odense Bulldogs venter i aften kl 19:30.

Hvis sønderjyderne skal bevare kontakten til Odense, så er det en af de her kampe der gerne skulle kaste point af sig.

Vi fangede tidligere på dagen cheftræner Dan Ceman.

Dan, i fik 3 point imod Gentofte Stars, men det virkede ikke rigtigt som om i var i gear til 1 periode?

Nej det var en halvsløj start og imod så godt et hold som Gentofte, så bliver det farligt. Jeg synes dog vi kom godt igang i 2 periode. I 3 periode trækker vi os nok lidt ubevidst tilbage de sidste 5 min, men heldigvis stod Kasper Krog en stor kamp i målet.
Vores defensiv gjorde det nu også rigtigt godt også i 1. periode.

Angrebsmæssigt så virkede det som om 2. kæden med Spelling, Gibson og Lykkeskov viste fart og gode takter?

Ja Gibson kommer med en god energi og kæden virker rigtig lovende.

I aften står der Odense Bulldogs på programmet. Hvordan ser du den kamp?

Som sædvanligt i dette års liga, så tror jeg at det bliver en tæt kamp. Odense har et stærkt forsvar og en målmand i Galansky der ikke slipper ret meget forbi. Så vi skal naturligvis selv lukke godt af bagude, men også i offensiven få pucken hurtigt rundt ellers får vi ikke dirket deres forsvar op.

Er alle mand klar? Her tænker jeg lidt på om Granath er med igen?

– Ja Elias er med igen efter at han blev ramt af influenza og måtte udgå efter opvarmningen i søndags.

I gav Kasper Krog chancen i søndags. Står han igen i aften?

– Ja det var fristende for han stod en fantastisk kamp, men vi skal også have Joni igang, så han er klar til playoff, så han vil vogte målet i aften.

Pucken smides kl 19:30 i Odense Isstadion.

©Photo:A.Stollig

©Photo:A.Stollig