SønderjyskE tager i aften imod Herning Blue Fox. Kun 6 point skiller de 2 hold af i øjeblikket.
Begge hold vil med garanti gå stenhårdt efter de 3 point i aften.
Sønderjyderne for at holde trit med top 4 og Herning for ikke at hullet op til top 4 bliver større end højst nødvendigt.
Vi fangede her til formiddag SønderjyskE’s cheftræner Dan Ceman til en snak om den seneste kamp imod Esbjerg og aftenens kamp imod SønderjyskE.
Dan, 6-2 til Esbjerg i en kamp hvor i ikke var ret meget tilstede de første 40 min. Hvad skete der lige der?
– Jeg ved det ikke. Vi stod alt for stille da vi kom ud til første periode og den slags gør man ikke ustraffet imod Esbjerg. Om vi var for selvsikre fordi Esbjerg ligger nr 8, skal jeg lade være usagt, men fakta er at vi først kom igang i 3 periode og 20 min’s ishockey imod et hold som Esbjerg er bare alt for lidt. Og ligaen er altså bare alt for jævnbyrdig til at man kan tage let på tingene. Men sæsonen er lang og der vil være perioder hvor spillet bare køre bedre end andre.
På papiret er Esbjergs hold vel også alt for godt til at ligge nr 8?
– Uh ja holdet er jo meget bedre end stillingen indikere. De skal nok komme igang.
I aften gælder det Herning Blue Fox. Hvordan ser du den kamp?
– Vi ved at Herning kommer hårdt ud fra start, så vi skal være klar fra det første minut samt vi skal selv sætte tryk på. Vi skal spille fysisk samt samtidigt passe på bagud.
Bortset fra den seneste kamp vi spillede i Herning, så har det jo i lang tid været et enkelt mål der har afgjort de her kampe og det kan det også let komme til at blive i aften. Slutter den SønderjyskE cheftræner af.
SønderjyskE er i aften uden Kasper Krog der er til U20 vm, samt Edman, Mohr, Granath (og Myllykoski).
Herning stiller op uden Michael Mølgaard. Daniel Nielsen og Oliver Graz er til U20 VM.





























