Casper

Claus Sørensen: Vi troede Todd havde ændret sig

Bestyrelsesformand i Herning Blue Fox Claus F. Sørensen slår over for Herning Folkeblad fast, at Todd ikke blev fyret på grund af det sportslige. Det handler i stedet om filosofier og principper. 



Herning Blue Fox har langt fra haft en optimal sæson. Der var ellers udsigt til sportslige forbedringer, da Todd Bjorkstrand kom tilbage til klubben, efter at have været væk i to sæsoner. Todd-effekten udeblev i grundspillet, og i slutspillet er de netop gået på sommerferie, efter de ikke formåede at spille sig videre til semifinalerne. Det var altså heller ikke slutspillet, at Todd Bjorkstrand formåede at få det maksimale ud af Blue Fox mandskabet. Selvom sæsonen på ingen måde har været optimal for Herning rent sportsligt, så holder bestyrelsesformanden i Herning Blue Fox Claus F. Sørensen fast i, at det ikke er på grund af det sportslige at Herning Blue Fox har valgt at skille sig af med Todd Bjorkstrand to sæsoner før tid.

I stedet handler det om at Herning Blue Fox har andre filosofier og principper end dem som Todd Bjorkstrand har. Claus Sørensen antydede bland andet over for Herning Folkeblad at samarbejdet mellem Herning Blue Fox og deres talentudviklingsklub Herning Ishockey Klub (HIK) ville blive sat over styr, hvis man fortsatte med at have Todd Bjorkstrand ansat i klubben.

At Herning Blue Fox blev overrasket over hvilke principper og filosofier Todd Bjorkstrand har, kommer bag på mange, da han inden han tog til Østrig havde været cheftræner i klubben fra 2002 og indtil 2014. Herning Blue Fox burde altså kende Todd Bjorkstrand temmelig godt, og burde også vide hvilke principper og filosofier han står inde for. At det ikke var tilfældet, skyldes ifølge Claus F. Sørensen, at man troede han havde ændret sig, efter han i to sæsoner har været cheftræner for Graz 99ers i Østrig. Det fortæller Claus F. Sørensen til Herning Folkeblad
"Da vi snakkede med Todd, før vi skrev kontrakt sidste sommer, oplevede vi, at han havde ændret sig i de to år, han var i Østrig. Vi oplevede, at han havde en klar indstilling til og erkendelse af vigtigheden af disse elementer i en gerning som cheftræner, men vi må erkende, at her har forventningsafstemningen ikke været tydelig nok. På et overordnet plan har vi et supergodt samarbejde med HIK, og det vil vi ikke sætte over styr."

  • Claus F. Sørensen til Herning Folkeblad



Claus F. Sørensen understreger i interviewet til Herning Folkeblad, at der ikke har været snak om at fyre Todd Bjorkstrand undervejs i sæsonen, ligesom han også afkræfter rygtet om at det skulle være spillerne, som står bag fyringen.

Herning Blue Fox arbejder nu på at finde en ny cheftræner, men over for Herning Folkeblad, ønsker Claus F. Sørensen ikke at give nogen tidshorisont på det projekt.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER