HM

Blue Fox og Mario Simioni forlænger ikke for næste sæson

Pressemeddelse:




Det blev til 2 sølvmedaljer for cheftræner Mario Simioni i hans første sæson hos Herning Blue Fox, som nu bliver skiftet ud med en tilværelse i den tyske DEL liga.

Herning Blue Fox har efter 14 sæsoner med den samme succesrige træner, haft 2 trænere på 2 sæsoner, og nu skal rævene således igen på trænerjagt. Det står helt klart efter, at cheftræneren i den netop afsluttede sæson Mario Simioni har bebudet sin afgang efter i første omgang én sæson i det midtjyske.
Den danske ishockeyliga Metal Ligaen bliver til den kommende sæson nemlig skiftet ud med den stærke tyske DEL liga, dog ikke som cheftræner, men derimod assisterende træner.

I løbet af sæsonen har Blue Fox været igennem noget af en sportslig rutschetur med den ligavante træner, der tæller meritter fra både Odense og SønderjyskE. Grundspillet bød på en lidt uvant placering i den nederste del af ligatabellen, hvor høj moral og hårdt arbejde trods alt sikrede rævene en placering i top 4 i allersidste spillerunde.

I slutspillet viste holdet og træneren sin klasse, og Simioni førte sine tropper igennem 20 hårde og spændende slutspilskampe, som mange sent vil glemme. Der blev arbejdet hårdt og i både kvartfinale og semifinale serien måtte man strække sig helt ud over 7 kampe, før man sejrrigt kunne løfte armene, som tegn på endnu en veludført bedrift. I finalen måtte Simionis tropper dog kapitulere til Esbjerg i 6 finale. Forinden da blev det til det historisk bedste resultat i europæiske sammenhænge, da man nuppede en sølvmedalje i sæsonens Continental Cup. Alt i alt en absolut sportslig godkendt sæson, og resultaterne har været medvirkende årsag til, at Mario Simioni har fået tilbuddet fra en klub i DEL ligaen.

Formand Claus Sørensen udtaler; Vi var været meget glade for bekendtskabet med Mario Simioni. Han passer perfekt ind i klubbens kultur, og resultaterne i denne sæson fortæller det tydelige sprog om hans kvaliteter som træner . Videre udtaler han; Vi beklager naturligvis hans beslutning, men har kendt den et stykke tid og har fuld forståelse for, at han må prøve denne mulighed af. Begge parter er enige om, at holde døren åben for en genoptagelse af samarbejdet på et senere tidspunkt .

Med afgangen af Mario Simioni har ledelsen hos Blue Fox påbegyndt arbejdet med at finde en ny cheftræner. Vi ønsker en type som Mario, som kender værdien af en stærk kultur omkring klubben. Vi skal have en træner som karakteriseres med netop de kvaliteter, som kan fastholde den fantastiske hockeykultur der er i Herning, og som kan være med til at skabe stabilitet, og flere øjeblikke som dem vi alle blev glædet med i samtlige hæsblæsende slutspilskampe i denne sæson , udtaler Claus Sørensen.

Aktuelt er der dialog med flere kandidater, og det forventes at der i løbet af kort tid vil være en ny træner på plads, som kan være med til at sætte holdet til den kommende sæson.

Til Mario Simioni skal der officielt fra klubben lyde en stor tak for et kæmpe engagement og ikke mindst en masse nervepirrende sportslige oplevelser. Vi ønsker Mario al mulig held og lykke fremadrettet med hans nye virke for hans nye klub.

[caption id="attachment_47657" align="aligncenter" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER