HM

Blue Fox Herning stopper samarbejdet med Todd Bjorkstrand

Pressemeddelse:

Ledelsen i Herning Blue Fox har besluttet at bringe samarbejdet med cheftræner Todd Bjorkstrand til ophør.


Det har været en vanskelig beslutning. Todd Bjorkstrand har om nogen æren for, at vi i dag kan kalde os ”Danmarks mest vindende ishockey klub”. Herning og ishockeysporten i Herning skylder Todd Bjorkstrand en stor tak herfor.

Beslutningen er begrundet i uoverensstemmelser omkring de filosofier der knytter sig til varetagelsen af den sportslige ledelse og håndteringen af kommunikationen med spillere og frivillige i og omkring klubben. Ledelsen har fortsat stor respekt for Todd Bjorkstrands sportslige evner, og beslutningen er således ikke begrundet i resultaterne i indeværende sæson, uanset at disse selvfølgelig ikke har været tilfredsstillende.

”I bund og grund er det et spørgsmål om forskellige syn på spillerkultur, management og forståelsen af behovet for at tilgodese en klubs samlede interesser på tværs af frivillige, amatørafdeling, den professionelle del og organisation i øvrigt, som er den egentlige årsag til bruddet” udtaler formand Claus F. Sørensen.

”Beslutningen beror således på en samlet betragtning truffet under skyldig respekt for, at intet og ingen er større og vigtigere end klubben. Vi kan alle udskiftes, men klubben skal overleve og udvikles, i dag og i morgen. Beslutningen er således truffet for at sikre det bedst mulige afsæt for opbygningen af en ny æra for Herning Bluefox som dansk topklub og med Herning som Danmarks hockeyby nummer et” fortsætter Claus F. Sørensen.

Samarbejdet bringes til ophør med omgående virkning, således at planlægning af sæsonen 2017/18 kan påbegyndes med det samme. Dette vil ske i tæt samarbejde med HIK.

[caption id="attachment_52385" align="aligncenter" width="503"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER