Jesper B. Korndal

Blackhawks tvinger Ducks & Andersen ud i kamp 7

Chicago Blackhawks tog hjemme imod Anaheim Ducks i kamp 6. 

Det var stilhed før storm i første periode, United Center var ved flere lejligheder helt stille, og alvoren i at sæsonen kunne ende her for hjemmeholdet, var gået op for fansene. Frederik Andersen tog alt der kom imod ham i perioden, og det blev ved 0-0 efter de første 20 minutter.
Med godt halvvejs i anden skete der ting og sager, Patrick Kane lavede en lækker pasning der sendte Brandon Saad afsted i en omstilling, og han puttede køligt pucken mellem Andersens ben. Umiddelbart efter gjorde Marian Hossa det til 2-0, på en assist af Duncan Keith. Blackhawks fortsatte med at imponere og især Patrick Kane, der på en solotur med knivskarpe træk gjorde det til 3-0, et sandt klassemål. Men i PP kom Ducks igang, Patrick Maroon lavede en fin styring og udeholdet fik lidt blod på tanden. Men flere scoringer kom der ikke og det blev ved 3-1, før tredje og sidste periode.
Her lagde Ducks hårdt ud, og det blev belønnet da den stærke back Clayton Stoner bragede reduceringen ind fra langt ude, 3-2. Tredje periode var et skønt mix af, tempo, drama, tacklinger, nerver, redninger og splintrede stave. Men med 3 minutter igen kom Blackhawks på 4-2, da Andrew Shaw løftede pucken op i nettaget. Samme Shaw kunne let score til 5-2 i det tomme net, da Ducks satsede og tog Andersen ud til sidst.
Dermed er stillingen 3-3 samlet og det hele skal afgøres natten til søndag. Vinderen møder enten Tampa Bay Lightning eller New York Rangers, som også skal ud i en kamp 7, deres drama spilles natten til lørdag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER