Martin Jørgensen

Bjorkstrand, Ehlers, Eller, Aagaard og Hertzberg klar til playoffs

Det er efternavne der klinger dejligt i en hockey nørds ører, og med tiden vil disse efternavne igen være de aller største navne i dansk ishockey. Og alle var de en del af mirakel holdet fra U20 VM i  Canada. Og de er også alle sammen klar til play-offs i deres respektive CHL klubber.

Oliver Bjorkstrand har været helt igennem den bedste spiller i WHL siden jul, og han blev for nyligt kåret som månedens spiller i WHL for 3. måned i træk og sluttede som suveræn 1. på topscorer listen med 118 points (63+55) i 59 kampe og må regnes som den førende kandidat til årets spiller i WHL. Hans klub Portland Winterhawks sluttede sæsonen som 2. i U.S Division og møder 3. fra samme division, nemlig Seattle Thunderbirds, der desværre har danske Alexander True siddende udenfor, med en skade og han kommer ikke til at spille mere i denne sæson. Første opgør er natten til søndag i Portland.

For Nikolai Ehlers har tiden efter jul også været fantastisk, han formåede at slutte sæsonen som nr. 3 på topscorer listen i QMJHL med 101 points i kun 51 kampe. Dog er Halifax Mooseheads underdogs til mødet med Shawinigan Cataractes der sluttede som nr. 3 i deres East Division og Halifax sluttede som nr. 4 i Maritimes Division. Første kamp i den serie spilles natten til lørdag hos Shawinigan.

Mads Eller og Edmonton Oil Kings, er forsvarende mestre i WHL. Eller har haft en points mæssigt bedre sæson end sidste år, da han har lavet 27 points (8+19) i 58 kampe og han er kendt for at være en rigtig slut spils spiller, det beviste han i sidste års slutspil, som altså også bragte mesterskabet til Edmonton. Edmonton er med på yderste mandat som wildcard hold og møder i første runde Brandon Wheat Kings som er grundspils vindere. Deres første møde er natten til fredag i Brandon.

Mikkel Aagaard og Niagara Ice dogs er også sluspils klar. Mikkel Aagaard formåede i sin første sæson i OHL at lave respektable 41 poinst (15+26) i 59 kampe. Icedogs sluttede sæsonen som 3. i Central Division og for fornøjelsen af Ottawa 67`ers som blev 2. i East Division. Det første opgør i den serie spilles natten til fredag i Ottawa.

Sonny Hertzbergs sæson i Oshawa Generals har været lidt op og ned, og han har døjet med små skader og har også siddet en del i presseboksen,så  det er kun blevet til 12 kampe siden VM succesen. Han har formået at skrabe 6 points (1+5) sammen i 32 kampe. I første runde skal Oshawa der vandt deres East Divison møde Peterborough Petes der blev 5. i selv samme division. Første kamp i den serie spilles natten til lørdag i Oshawa.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER