HM

Anders Førster forlænger med SønderjyskE

Pressemeddelse:

SønderjyskE Ishockey har forlænget aftalen med ”altmuligmanden” Anders Førster.

Forwarden Anders Førster er en spiller, som leverer i begge ender af banen. Han kan lave mål, men trækker også et stort slæb med det grove arbejde, og så kan han spille flere pladser.

- Anders er en allroundspiller med nogle uvurderlige kompetencer. Han kan spille både wing og center, og så er han en vigtig spiller i vores boxplay. Han er samtidig en ledertype, som hjælper de unge på holdet, siger sportschef Kim Lykkeskov.

Anders Førster imponerende sidste sæson med gode præstationer og stor effektivitet foran modstanderens mål. Hele 12 mål blev det til på 58 skud. Over 20 procent af skuddene gav dermed mål, hvilket gjorde ham til en af de mest skudeffektive spillere i Metal Ligaen. Nu ser den 29-årige københavner frem til sin fjerde sæson i lyseblåt.

- Jeg er faldet rigtig godt til og er meget glad for at kunne fortsætte i SønderjyskE. Personligt havde jeg en fin sæson, men holdmæssigt var det ikke tilfredsstillende, og ishockey er nu en gang en holdsport. Jeg føler, at der er gang i en masse godt i klubben, og at Kim har fået en god start i rollen som sportschef. Jeg ser virkelig frem til næste sæson og kan næsten ikke vente med at få is under skøjterne igen, siger Anders Førster.

[caption id="attachment_53397" align="aligncenter" width="504"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER