Esben

Amerikansk profil til Esbjerg Energy

[caption id="attachment_43692" align="alignright" width="193"]Mario Lamoureux Mario Lamoureux[/caption]

Pressemeddelelse:

Esbjerg Energy henter amerikanske Mario Lamoureux til Vestjylland. Den 27-årige centerspiller er bedst kendt for sine sæsoner i East Coast Hockey League og American Hockey League og er ny på det europæiske kontinent, når der ses bort fra sæsonen 2013/2014, hvor han spillede tretten kampe i østrigsk ishockey.

- Mario er en stærk tovejs-center, med store kvaliteter i både offensiven og defensiven. Vi har fået ham anbefalet af flere, blandt andet den tidligere Esbjerg-back Jannik Christensen, som sidste år spillede med ham i East Coast Hockey League for Quad City Mallard, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. - Han spiller spillet klogt efter at være skolet i et godt amerikansk college-system på University of North Dakota i hjemstaten.

Lamoureux er 175 cm. høj, 84 kg. tung og er født i Grand Forks i North Dakota, som er en by på godt 50.000 indbyggere. Mario er opvokset i en rigtig ishockey-familie, hvor den canadiske far Pierre spillede universitetshockey i North Dakota.

Mario Lamoureux har fem søskende, hvor de tre brødre alle har fungeret i ishockey-verdenen. Den 30-årige Jean-Philippe Lamoureux er målmand i Østrig, Jaques på 29 spillede fire sæsoner i East Coast Hockey League og 27-årige Pierre-Paul er scout for Calgary Flames.

- Jeg forventer af ham, at han deltager i alle dele af spillet, både på og uden for isen. De lederegenskaber han besidder skal udnyttes i omklædningsrummet og på bænken, fortsætter Energy-coachen. - Mario har egenskaberne til at producere point for os i form af mål og oplæg, men han er samtidig en ”tough” modstander med hans konkurrencelyst og vinderinstinkt, slutter Pederson.

- Det er vigtigt for os at bygge videre på den fremgang og udvikling, som vi oplevede i sidste sæson i Esbjerg Energy, siger direktør Søren Mathiasen. - Det kan kun sikres gennem stabilitet, i form af blandt andet danske spillere, men også gennem forlængelserne med udenlandske profiler som Wade Bergman og Aaron Lee.

- Det er dog samtidigt både nødvendigt og vigtigt, at vi kontinuerligt forstærker vor trup og tilfører den nye profiler. Det er jeg sikker på, vil ske når Mario Lamoureux støder til truppen. Vi har store forventninger til ham og jeg er sikker på, at der venter publikum i Granly Hockey Arena store oplevelser og god underholdning med ham på holdet, slutter Energy-direktøren.

Kort om Mario Lamoureux:

Født: 18/6 – 1988 i Grand Forks i North Dakota.

Position: Center.

Højde: 175 cm.

Vægt 84 kg.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER