HM

Amager klar med komplet målmandsduo

Det bliver 21-årige Frederik Hansen, der tager den ledige plads som 2. del af den målmandsduo, der skal føre Amager Islanders til succes i 1. division i den kommende sæson.

Frederik er lige den type spiller, vi allerhelst vil have. En ung målmand med fremtiden foran sig, som ellers ville være et oplagt valg som backup keeper i en Metalliga klub.

Reservekeeperpladsen har Frederik imidlertid fravalgt, og han satser i stedet på masser af spilletid i Islanders målet i konkurrence- og samarbejde med Mikkel Riis.

Amager bliver Frederiks kun 3. klub i karrieren som startede i Rødovre, inden han i 2011-2012 sæsonen skiftede til Gentofte, og som kun 16-årig stod 11 kampe i 1. division.

Via Gentoftes U20 hold er det blevet til samlet set 7 U-landsholdskampe for Danmark, og så har Frederik desuden vogtet kassen for Unibet/Gentofte Stars i 23 kampe i Metal-ligaen.

En vigtig merit i Hansens statistik er også hele 3 mesterskaber i 1. division samt en sølvmedalje.

Det lader til at Divisions-guldet følger den unge keeper på hans vej, og derfor ser vi også frem med ekstra spænding til Frederik Hansens kommende sæson i Islanders trøjen.
Frederik Hansen skal stå med #79 i sin nye klub.

Med keeper-duoen og 12 målfarlige forwards på plads går søgningen nu for alvor ind efter de sidste defensive brikker vi mangler i puslespillet.

Grundet tilgangen af de mange stærke forwards starter #77 Sebastian Jarrov sæsonen som back, hvilket bringer back-totalen op på 5.

Der mangler altså 2-3 stærke backs på holdkortet inden vi sender manager og scouts på sommerferie.

Amager islanders

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER