Thomas

Amager Islanders sætter ny kurs

Amager ISLANDERS sætter ny kurs

Fra Amager Islanders facebook side


Vinderen af sidste års grundspil i 1. division sætter ny kurs med en næsten helt ny besætning. Hele 19 spillere er ikke med i truppen til den kommende sæson.

Tre spillere har forladt Islanders og spiller i eliten i den kommende sæson. Anders Schultz er skiftet til RMB, mens Magnus Povlsen & Valdemar Kisum er at finde i Hvidovre Fighters.

Herudover er 8 spillere skiftet til andre 1. divisionsklubber og svenske Axel Hellqvist er taget hjem til Sverige og spiller for Limhamn.

Tre er stoppet bl.a. Martin Oldendow-Larsen, som er sportschef i moderklubben Amar Jets. Andre er stoppet pga. skader/arbejde, bl.a. Emil Grandal.

Så samlet set er der seks spillere fra sidste års trup, som er med i denne sæson og forsætter under den nye trænerkonstellation med hovedtræner Denis Larsen i spidsen og med Michael ”Mitch” Pedersen, som assistent. Mitch stopper hermed også som aktiv spiller.

Der har været arbejdet hårdt hen over sommeren for at få sammensat et nyt hold og vi vil melde ud med bruttotruppen, som pt. er på ca. 20 spillere, når vi nærmer os turneringsstart i september.

Organisationen omkring holdet er også helt klar, ligesom programmet for den første måned er det. I går aftes var det så første ispas med 18 ivrige spillere. Så nu går det løs i den gamle ”Hangar”.

Amager ISLANDERS
Klavs Oldendow-Larsen
Sportschef

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER