HM

Amager Islanders forstærker sig

Pressemeddelse:

Til den kommende sæson er vi klar med yderligere to offensive spillere, som begge bliver meget interessante at følge.

Frederik Skovby blev topscorer for Rødovre i 1.division i sidste sæson med ikke mindre end 52 point i 31 kampe. Den 21-årige wing har, sin unge alder til trods, allerede spillet 112 kampe og høstet 121 point i 1.division. En imponerende statistik, som vi håber Frederik vil øge yderligere på et stærkt Islanders hold.

Jonas Veiby er også klar for Amager, hvilket betyder at den 25-årige center nu får ama'rkansk is under skøjter, efter at have spillet de sidste fem sæsoner hos Gentofte. Med liga erfaring fra både Hvidovre og Gentofte, håber vi at Jonas kan være med til at videregive sine erfaringer til vores unge spillere. To gange tidligere (2008/09 og 2010/11) har Jonas spillet for Amager, så vi glæder os til at se ham tilbage i Hangaren.

Med de to nye spillere på kontrakt til næste sæson, er offensiven næsten på plads. Der er lutter kvalitet på alle pladser, så det bliver garanteret spændende at følge holdet til kommende sæson, hvor vi håber på at præsentere publikumsvenlig ishockey og gode resultater.

Amager islanders

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER