Jesper Klitgaard

Aftenens kamp er vigtig for begge hold

Lørdag aften går det løs igen i metalligaen og da både Aalborg pirates og SønderjyskE tabte deres fredagskampe mod henholdsvis Odense og Frederikshavn, har begge hold noget at revanchere. Piraterne fra det nordjyske tabte med 4-3 til ligaens nye tophold, Odense bulldog, og cheftræner Paul Thompson var da heller ikke tilfreds med sit hold efter kampen :" Der var for mange spillere, der ikke leverede varen i dag. Jeg var skuffet over vores præstation i 2. periode og det meste af 3. periode" sagde Paul Thompson umiddelbart efter kampen Aalborgpirates.dk. Paul Thompson forventer at hans hold viser en reaktion i aftenens kamp, hvor de mere etablerede spiller skal træde i karakter og dermed skabe et bedre resultat.
Sønderjyderne kommer til det nordjyske med to nederlag i bagagen, senest 0-1 fredag aften, hvor et tæt opgør mod whitehawks ikke kunne udløse en sønderjysk scoring. Noget som skal gøres bedre i aften, og ifølge SønderjyskE's Søren Dau, som hockeymagasinet fangede kort før afgangen til Aalborg. er holdet opsatte på at gøre det bedre i aften:"Vi har netop fået afsluttet lidt let træning, og alle mand virker koncentreret og meget opsat på at vinde denne vigtige kamp i aften. Vi skal for det første holde humøret højt og stadig tænke positivt. Vi skal videre. De 3 point er rigtig vigtige, og det ved holdet også godt. Så holdet skal hele vejen igennem steppe op og yde deres maksimale."  På det personlige plan, er Søren Dau kommet godt fra land i sæsonen og dette glæder selvfølgelig den unge dansker :"Jeg har fået en rigtig god start efter min skade, ja. Jeg har fået rigtig meget istid, hvilket jeg ikke gjorde sidste år. Også har jeg spillet med nogle rigtig dygtige kædekammerater, som gør et godt styk' arbejde til at kæden kan hænge sammen som helhed. Hvilket gør at jeg også kan føle mig mere tryg og spille lidt mere frit, når man ved ens kædekammerater er der."

Der er kampstart kl. 1930 i gigantium

 

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER