Thomas

Aalborg Pirates og Esbjerg Energy går i hvidt

Publikum til aftenens opgør mellem Aalborg Pirates og Esbjerg Energy, vil efter amerikansk inspiration alle få en hvid t-shirt.

Det er Sport4Diabetes der står bag ved happeningen, den såkaldte whiteout skal skabe opmærksomhed om kampen mod diabetes.

Det er brødrene Alexander og Nicholas Jensen nuværende Rungsted spillere, der i samarbejde med Diabetesforeningen, har startet projektet Sport4Diabetes.

Det var under brødrenes professionelle ishockey karriere i USA, hvor diabetes er endnu mere udbredt end i Danmark, de kom på ideen.

Ishockeybrødrene har ambitioner om, at white-out fænomenet bliver en tilbagevendende begivenhed, og har allerede allieret sig med 10 ambassadører fra klubber i hele Metal Ligaen. Esbjerg Energys Jared Knight er én af Sport4Diabetes-ambassadørerne. Han fik selv konstateret type 1-diabetes som 16-årig:

- Den vigtigste erfaring, jeg har gjort mig, efter at have fået diabetes er, at det ikke må stoppe dig i at gøre det, du har lyst til. Jeg spiller ishockey på højt niveau, så jeg er selv et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre, selvom man har type 1-diabetes. Så lad dig ikke stoppe af diabetes. Du kan gøre, hvad du vil, selvom du har sygdommen," siger Jared Knight til Esbjerg Lokalavis.

Sport4Diabetes vil engagere danske sportsfolk i kampen mod diabetes, og forhåbentlig skal indsatsen gerne kulminere, når Danmark i 2018 afholder VM i ishockey.

[caption id="attachment_55256" align="aligncenter" width="505"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER