Thomas

2 mand påmønstrer Piratskuden

Ishockey fanklubben Pirates Support, fik æren af at præsentere det nyste besætningsmedlem, på næste års Aalborg Pirates skude.

AalborgDet blev den 24 årige back Jace Coyle, som blev klubbens 7 spiller med udenlandsk pas.
Jace Coyle er i øvrigt Canadier, og kommer til Aalborg fra et ophold i Fort Wayne Komets i den amerikanske ECHL-liga, hvor det i sidste sæson blev til 31 point i 63 kampe.

Han har desuden optrådt i den amerikanske juniorliga WHL samt i den næstbedste amerikanske liga, AHL.

"- Vi har ledt efter en offensiv back, som kan komme til at spille en afgørende rolle i vores powerplay, og i Jace mener vi at have fundet den spiller," siger trænerteamet i Aalborg Pirates, Paul Thompson og Ronny Larsen til Aalborg Pirates facebook side,

"- Han har et godt skud, er hurtig og vil tilføre holdet en offensiv trussel fra vores backside. Jace er en ung og sulten back, og han ser frem til at være et centralt element for os og til at være pirat."

Aalborg Pirates har desuden forlænget kontrakten med Mathias Christensen, så piraterne også har på papir på den 22-årige forward i den kommende sæson. Mathias Christensen har spillet i klubben siden 2009.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER