admin

2 nye spillere og optimisme i Esbjerg

Esbjerg har som ventet skrevet kontrakt med den 20-årige finne Casper Santanen og 29-årige Chris Allen fra Canada. I en pressemeddelse fra Esbjerg fortæller formand Flemming Haar om sine store forventninger til de nye spillere:

"Chris Allen er lynende farlig i powerplay, en egenskab vi i den grad savnede i fjor. Det har ikke været let at lukke aftalen med ham, men både han og konen kan godt lide at opleve forskellige kulturer, og i den sidste ende lykkedes det."

Den unge dansk-finske spiller Casper Santanen ligner noget af et scoop, med enormt potentiale og formanden er da også glad for den nye stjernespiller i svøb:

"Når man får fat i en fyr, der har kræfter og evner til at begå sig på det finske U20-landshold, er det en spiller, vi forventer os meget af, og som vi tror kan nå langt. Han repræsenterer den vildskab i bagkæden, som vi gerne vil kombinere med erfaring."

Med de to nye spillere er Esbjerg holdet på plads til den kommende sæson. Klubben har blandt andet også hentet de to tidligere Esbjerg spillere Kristian Lodberg og Torben Benjaminsen hjem til klubben. Alt i alt har Esbjerg fået stablet et slagkraftigt hold på benene og Flemming Haar er dog også yderst optimistisk:

"Jeg har på forhånd en helt anderledes fornemmelse end i de to foregående sæsoner, idet vi har en anden sammensætning af trænerstaben, og forarbejdet har været særdeles grundigt. Med de seneste aftaler har vi fået sammensat en trup med en sportslig og typemæssig bredde, som vil gøre det sjovt at gå til ishockey i Esbjerg. Der skal spilles underholdende ishockey. Det er ikke ensbetydende med, at vi vinder alle vore kampe, men at der er valuta for entreen hver gang."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER