admin

Noget stort på vej i Herning

Herning Blue Fox sikrede sig torsdag en den stærke finske spiller Jani Keinänen og selvom truppen begynder at være nogenlunder på plads lufter træner Todd Blörkstrand på klubbens hjemmeside sløret for, at der er noget stort på vej. Således fortæller han:

"Hav tålmodighed - jeg arbejder i øjeblikket meget målrettet på netop at finde erstatninger for Kevin og Daniel, og jeg må sige, at det på nuværende tidspunkt ser meget lovende ud for os.
At finde en målscorer med samme CV som Kevin er slet ikke umuligt, men om han vil blive lige så succesfuld som Kevin, er altid svært at spå om.
En målscorer skal falde til og han skal tilpasses den danske hockeystil, og det gjorde Kevin fantastisk godt. Der har været mange forwards i Danmark med langt bedre papirer end Kevin, men som slet ikke opnåede den samme succes her i landet - så det er altid vanskeligt at sige noget præcist, men vi finder en værdig afløser, og det varer ikke længe, før jeg afslører navnet på ham"


I forhold til en afløser for superbacken Daniel Nielsen er Björkstrand endnu mere kryptisk. Men efter hvad han fortæller kan alle Blue Fox fans virkelig glæde sig, for det virker til, at der er en kæmpe profil på vej til klubben. Såleds siger Herning træneren:

"Med hensyn til Daniels afløser, kan jeg endnu ikke sige så meget konkret, men jeg KAN love, at det bliver en spiller, som ingen forventer at se her i Herning, og derfor er jeg meget tryg ved, at vi også i den kommende sæson, har et fantastisk triumfkort på hånden til udfyldelse af den tomme backplads, som Daniel Nielsen efterlader.
Jeg håber meget, at vi kan afsløre navnet inden sommerferien, men det er også værd at vente på"


Med disse udtalelser ser det virkelig ud til, at der er et par spændende spillere på vej til Herning. Med sommerens transfers tyder det efterhånden på, at den danske liga bliver stærkere end nogensinde. Det bliver spændende at se hvordan de danske talenter klarer sig i konkurrencen med de mange store udenlandske profiler, som efterhånden har fundet vej til den danske liga.


Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER