admin

AaB forlænger med Bo Nordby

AaB meddeler på klubbens hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med landsholdsspilleren Bo Nordby med tre år. På klubbens hjemmeside udtaler sportsdirektør Ole Nielsen:

"Vi har begge været interesserede i at fortsætte det gode samarbejde, hvorfor vi naturligvis er glade for fortsat at kunne have Bo i AaB-trøjen."

"Bo er en ledertype der går forrest både på og uden for isen. Samtidig kan vores unge spillere lære meget af hans rutine og erfaring, ligesom vi selvfølgelig altid er glade for at have lokale spillere af høj kvalitet i spillertruppen."

28-åriger Bo Nordby har i mange sæsoner været en af de store profiler i isligaen og er en utrolig vigitg mand for AaB, hvor han også er anfører. Der har tidligere været rygter fremme om, at Bo Nordby eventult ville skifte til en sjællandsk klub på grund af en mulig optagelse på politiskolen. Men Bo Nordby bliver altså i AaB og udtaler om kontrakten:

"AaB er mit hold og er den klub, jeg har i hjertet. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi kunne finde frem til en aftale. Jeg fik et rigtig godt udspil, og da jeg ikke kan forestille mig at spille noget andet sted, var jeg ikke tvivl om at en tre-årig kontrakt var det rigtige."

Sportensverden ved endnu ikke om Bo Nordbys planer om politiskolen er skrinlagt. Jeg tror ellers, at det kunne få en del af landets tyveknægte på bedre tanker, hvis de vidste, at de risikerede at få en hård tackling af Bo Nordby...

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER