admin

Avis tror ikke på fast NHL hockey til Jannik Hansen

Jannik Hansen bragede igennem i Vancouver Canucks i de første NHL kampe, hvor han imponerede alt og alle - og ikke mindst Canucks træner Alain Vigneault. Da NHL eventyret sluttede med nederlagene til Anaheim Ducks skulle Jannik Hansen tilbage og fortsætte med AHL slutspilskampe for Manitoba Moose. Her skuffede Jannik Hansen dog fælt, da han slet ikke formåede at leve op til de flotte NHL præstationer. Således nåede Jannik Hansen aldrig for alvor at markere sig i playoff kampene, ligesom det heller ikke lykkedes for danskeren at komme på tavlen.

Selvom Canucks træner Alain Vigneault i flere omgange har udtalt sig positivt om Jannik Hansen og stillet en NHL plads i udsigt kan det hurtigt gå den anden vej for den talentfulde dansker.

Således er Winnipeg Sun ikke så imponeret af danskeren efter Playoff kampene for Moose, at de tror det bliver til en fast NHL plads i den kommende sæson. Deres vurdering af danskeren er, at han kommer til at spille det meste af sæsonen for Moose med afstikkere til Canucks undervejs. Således skriver de:

Jannik Hansen LW -- The Danish rookie turned heads by getting a promotion to play with the Sedin Twins during the Stanley Cup playoffs, but he was pointless in six AHL playoff games and should spend the majority of next season on the farm.

Så er det bare op til Jannik Hansen, at bevise at de tager fejl ved at etablere sig på Canucks holdet i NHL. men man skal selvfølgelig også huske, at Jannik Hansen stadig er ung og fortsætter han næste sæson hos Moose med enkelte NHL afstikkere er det også ganske fornemt. For bare et halvt år siden ville det have været over al forventning...


Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER