admin

Stærk canadisk forward til SønderjyskE

Sønderjyske er efterhånden ved at have samlet et slagkraftigt hold til den kommende sæson. Således kan de på klubbens hjemmeside præsenterer Mike Bayrack som ny spiller i klubben.

29-årige Mike Bayrack har spillet hele sin karriere i Nordamerikansk hockey, hvor han senest har spillet for Texas Wildcats i ECHL ligaen. Sportschef Søren Stockfish beskriver canadieren således:

"Mike er en fantastisk skøjteløber og en hårdtarbejdende tovejs-center, som med sin målnæse, pasningspil og virkelig gode face-off kvaliteter vil passe perfekt ind på holdet"

SønderjyskE mangler nu kun at få udfyldt to pladser i defensiven. Men her er Stockfish fortrøstningsfuld. Således udtaler han:

"Da nu offensiven er på plads, kan vi koncentrere os om de sidste to pladser som stadig mangler at blive udfyldt. Der er nogle spændende bolde i luften, men vi har som sådan ingen hastværk. Vi venter gerne på de helt rigtige spillere, idet de jo også skal passe ind på holdet."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER