admin

Så er Rasmus Olsen på plads

AaB kan idag på klubbens hjemmeside meddele, at man har forlænget kontrakten med landsholdsspilleren Rasmus Olsen for sæsonen 2007/2008. Sportsdirektør Ole Nielsen udtaler:

"Rasmus kom til AaB før sidste sæson og fik måske en lidt sværere start end forventet. Som sæsonen skred frem blev hans indlysende kvaliteter dog mere og mere tydelige, og især i slutspillet var imponerede Rasmus."

"Fysisk er han en utrolig pågående type og hans arbejdsmoral er vel blandt de allerhøjeste i hele AL-Bank Ligaen, hvilket helt sikkert også var medvirkende til hans udtagelse til A-landsholdets VM-trup."

Rasmus Olsenm der er noteret for 62 kampe og 13 mål i AaB er selv glad for forlængelsen og siger til klubbens hjemmeside:

"Det var lidt op og ned i den første sæson, men jeg synes, jeg sluttede godt. Jeg er meget glad for at være i klubben, og befinder mig også godt i byen."

"Igen i den kommende sæson tror jeg, at vi får et rigtig godt hold, så det gælder bare om at klø på og fortsætte takterne."


Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER