Når gamle spillere tager hævn

Et gammelt udtryk fortæller, at frænde er frænde værst. Det betyder noget i retning af, at man oftest er mest hård eller streng imod dem, man er nærmest beslægtede med. I sportens verden er det ofte set, at udtrykket har fundet sin berettigelse, når eksempelvis spillere vender hjem til barndomsbyen og skal illustrere, hvad man kan. Zlatans omdiskuterede og velbeskrevne besøg i Malmø i Champions League i løbet af ugen er vel et meget godt eksempel på netop dette. Eller man kan gå helt tilbage til midthalvfemserne, hvor denne nations store fodboldhelt, Michael Laudrup, gjorde det nederdrægtige ved sine gamle venner i Barcelona, da han sammen med resten af holdkammeraterne i Real Madrid sendte de stribede hjem til Catalonien med et 0-5 nederlag. Og i øvrigt endte med at vinde mesterskabet det år for næsen af netop Barca. Der er masser af den slags, og det er faktisk en god fortælling hver gang.

Ishockeyen har selvfølgelig sine fortællinger om det samme. Nicolai Meyer i Aalborg Pirates var helt uhyggelig imod Frederikshavn Pirates - hans barndomsklub - i årets første Metal Liga-kamp i Gigantium, da han lavede hattrick mod sine gamle frederikshavner-holdkammerater. Det hjalp så ikke det helt store for et ellers godt kæmpende Aalborg-hold. White Hawks vandt kampen 6-4. Men alligevel.For resten spændende at se, om der er noget lignende i farvandet i Scanel Hockey Arena i aften. I SHL fik man i går aftes sit encore une fois, som franskmændene ville sige, da Luleås 18 årige forward Christopher Mastomäki lavede sit allerførste mål i Sveriges bedste række. Det var mod Djurgården, og netop Stockholmklubben var stedet, hvor Mastomäki fik sin ishockeyopdragelse – og blev fravalgt til sidst. Målet var afgørende for Luleås 2-1 sejr på Hovet, som Djurgårdens hjemmebane kaldes, og Christopher Mastomäki har ingen kvaler ved at have besejret sin gamle klub. – Jeg har absolut intet af mit Djurgården-hjerte tilbage, sagde den unge spiller til Aftenposten efter kampen. - Men selvfølgelig er det specielt for mig at score det mål. Jeg havde hele familien på tilskuerpladserne, og der var gamle holdkammerater fra ungdomstiden med hos Djurgården. Til Aftenposten fortæller Mastomäki desuden, at man sådan set godt kan betragte målet som hans egen lille personlige revanche.