admin

Julian Jacobsen og AaB skilles (opdateret)

AaB tager afsked med Julian Jakobsen

AaB Ishockey og Julian Jakobsens veje skilles i fred og fordragelighed. 

Samarbejdets ophør mellem de to parter sker således uden nogen form for dramatik.

- Vi er nået frem til en fælles accept af, at det vil være bedst for Julians videre udvikling at søge nye udfordringer, udtaler AaB´s sportsdirektør Ole Nielsen.


- Julian vil gerne finde en klub hvor han fremover mener der er mulighed for mere istid end i AaB. Vi takker naturligvis Julian for hans indsats, og samtidig vil vi ønske ham alt mulig held og lykke fremover.


Afskeden betyder dog ingenlunde at Julian Jakobsen ikke vil være velkommen i AaB på et senere tidspunkt.


- Vi vil naturligvis holde et vågent øje med Julians udvikling andetsteds, da begge parter er indstillet på at genoptage samarbejdet engang i fremtiden, så vi siger måske nærmere på gensyn, end vi siger farvel til Julian, lyder det fra Ole Nielsen.


Julian Jakobsen er i AaB noteret for 102 kampe og ni mål.


 Opdatering:

I følge OIK's hjemmeside har den 20 årige angriber idag skrevet en 1 årig kontrakt med Odense Bulldogs.

Klubbens Mnager Ole Andersen, udtaler til oik.dk:

- Julian er et af de største angrebstalenter på dansk jord, og det glæder os at vi har sikret os ham for næste sæson. Som vi blandt andet har set det med Thomas Lilholt, så tror vi på, at med spilletid og tillid, der vil Julian kunne blive en stor gevinst for os.

- Det er en helt klar ambition for os, naturligvis indenfor holdets målsætning, at satse på at udvikle unge danske spillere. Vi vil gerne være en klub, hvor stortalenter som fx Julian kan udvikle sig og føre deres ishockeydrømme igennem, lyder det videre.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER