admin

Peter Regin: Den nye landsholdsprofil

Dansk Ishockey har lige nu enorm succes. Landsholdene er med til A- slutrunderne og i år er det endelig lykkedes for et par danske spillere at komme på isen i den stærke NHL liga. Det betyder dog også, at Landsholdet formentlig kommer til at undvære spillere som Frans Nielsen, Jannik Hansen og Kim Staal til hele eller starten af slutrunden. Det er selvfølgelig ærgeligt, men samtidig er det yderst glædeligt, at afbudene skal ses som et tegn på dansk ishockeys store succes.

Med afbuddene fra de største navne er der selvfølgelig nye spillere, der må tage over. En af de nye danske profiler kan nemt blive stortalentet Peter Regin, der har haft en god sæson i svensk hockey. Han har tidligere været med landsholdet til slutrunder, men nu er han efterhånden modnet nok til, at han kan træde ind som en af de bærende kræfter på holdet.

Peter Regin er godt selv klar over at der hviler et ekstra ansvar på spillere som han, efter de formodede afbud. Således udtaler han til Ekstra Bladet:

"Jeg må stille større krav til mig selv idag end for to år siden. Nu har jeg været med i et par år og må tage ansvar. Men jeg har altså et par ekstra gear som jeg gerne skulle op i"

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER