admin

Optakt: SønderjyskE - AaB Ishockey

Efter en 3-1 sejr hjemme i Aalborg, tager AaB nu til Vojens for at spille anden kamp i semifinaleserien.

Kampen i Gigantium Isarena fredag fik dog en meget uheldig udgang for AaB keeper Brian Greer, som måtte forlade målet efter kun 15 minutters spil, da han fik problemer med lysken.
En skade som nu holder ham væk fra truppen til dagens kamp, men de første udmeldinger tyder på, at Greer måske kan være klar igen fredag, når der skal spilles 4. kamp.

Ind i stedet for Greer kommer 22 årige Kristian Vestergaard, der stod en god kamp de sidste 45 minutter fredag. Kun én gang fik sønderjyderne pucken ind bag den unge keeper. Der vil dog ikke være tvivl om, at SønderjyskE vil lægge press på den urutinerede keeper fra første fløjt.

Mario Simioni var ikke tilfreds med indstilingen fra sine spiller i første kamp, og især den manglende disciplin, der kostede mange udvisningsminutter. Der var dog også en frustration at spore over dommernes linje.
"Vi tager for mange udvisninger, og ud af 21 udvisninger var 14-15 ok. De sidste seks-syv stykker var tvivlsomme eller direkte latterlige, og selvfølgelig er det for mange, for selv hvis man holder sig nede på seks-syv retfærdige udvisninger, så betyder det, at man ender på 12-14 gange to minutter, og så kan man ikke vinde en play off kamp mod et topmandskab som AaB, mente Mario Simioni, der altså ærgrede sig over de udvisninger, hans hold havde fået - men lige så meget over dem, hjemmeholdet ikke fik".

Heinz Ehlers kunne se anderledes positivt på kampen, dog ville han ikke bruge meget tid på at vurdere omfanget af Greers skade. Han var dog ikke helt tilfreds med effektiviteten i powerplay.
"Ja, jeg er supertilfreds i dag. Vi viser god disciplin og har masser af fart i skøjterne, og så var de mange udvisninger til SønderjyskE selvfølgelig også meget afgørende.
Vi skulle dog have scoret noget mere i powerplay, men vi viste de rette intentioner, og det er jeg tilfreds med. Ja, jeg er supertilfreds i dag."

Skader
SønderjyskE: Simon Tremblay
AaB Ishockey: Martin Rejthar, Grady Moore og Brian Greer.

Kampen fra Vojens sender direkte på Zulu kl.14:00.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER