admin

Det bliver ikke Marsh

Der er for tiden megen snik snak rundt omkring om hvem den sidste udenlandske forward i Blue Fox bliver. Der kan dog nu tages én spiller fra listen af emner på rygte-niveau. Todd Björkstrand fortæller nemlig til Herning Folkeblad, at det ikke bliver den tidligere Blue Fox-topscorer, Kevin Marsh, der bliver den sidste udlænding på holdet. Det bliver han ikke fordi han først vil kunne tiltræde på holdet til oktober pga. uddannelse, og da Blue Fox gerne vil have deres spillere på plads inden der er spillet for mange kampe, er han ikke et emne.

Marsh der sidste år spillede for svenske Växjö i Allsvenskan, der er den næstbedste liga i Sverige, havde en lidt skuffende sæson da han "kun" blev nr. 4 på Växjös interne topscorerliste. En liste der blev toppet af SønderjyskEs tidligere spiller Peter Ström.

De kraftigste rygter går dog stadig på, at det er en canadisk spiller, der skulle være tæt på at være på plads.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER