admin

Danmark vil spille svensk

Igår blev Per Bäckman præsenteret som ny dansk landstræner, og det var et ganske naturligt valg for Dansk Ishockey Union, der havde ét klart "krav" da de søgte: Den nye landstræner skulle være svensk.

"Vi havde 5 mand på listen - alle var svenskere. Vi ville have en svensker. Ikke fordi Mike Sirant ikke gjorde det godt, men vi havde brug for en ny spillestil og den svenske stil, er den vi skal læne os op af," forklarer direktøren for dansk Ishockey Union, Enver Hansen, ifølge Ekstra Bladet.

Årsagen er sådan set også ganske simpel. Talentmassen i dansk ishockey har aldrig været bedre, og det er meget normalt for de bedste danske spillere at søge til Sverige. Om ikke andet, så indtil de tager springet til NHL eller AHL.

Enver Hansen udtrykte desuden også sin begejstring for udviklingen i dansk ishockey, og brugte stortalentet Mikkel Bødker som et eksempel på hvor langt vi efterhånden er kommet.

"Han har tegnet en kontrakt med Phoenix Coyotes på 800.000 dollar, selvom han blot er 18. Jeg ved ikke om (Arsenals danske fodboldtalent, red.) Bendtner kunne sige det samme, da han var 18."

Per Bäckman har vundet den svenske Elitserie 2 gange som træner.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER