admin

Optakt: AaB Ishockey - Frederikshavn

Revanche er det som AaB vil have i aften. Efter nederlaget i åbningskampen for Gigantium Isarena, fik AaB en meget vigtig sejr i kamp 4 i Frederikshavn. I overtid sikrede Igors Bondarevs AaB den 3. sejr og dermed en føring på 3-1 i serien. Dermed har Heinz Ehlers mandskab tre kampe til at få sikret semifinalepladsen.

Det er dog helt sikkert, at alle ressourcer vil blive brugt i aften, for at få semifinalepladsen i hus. Det kritiske publikum i Aalborg vil uden tvivl kræve en sejr på hjemmebanen, så den nye hjemmebane kan få status som den gamle hal.

Med 3-1føringen for AaB, bliver det Frederikshavn, som skal frem over isen og skabe kampen. Lubomir Pisar i stod endnu en pragtkamp for White Hawks tirsdag, hvor han ved flere lejligeheder enehændigt holdt Frederikshavn inde i kampen. Keeper duellen i aften, bliver uden tvivl lige så intens i aften, som i de øvrige kampe, så der skal gode præstationer til fra spillerne, for at få passeret de to keepere.

Olaf Eller vil helt sikkert prøve at banke vigtigheden af udvisningsminutter ind i sine spillere, der flere gange har fået unødvendige udvisninger.

Det samme gælder selvfølgelig også for Ehlers, som nu skal bevise for tilskuerne i Aalborg, at det var et af de få nederlag på hjemmebane, som Frederikshavn gav AaB fredag.

En tæt og hård kamp vil være i vente i Aalborg, hvor Gigantium Isarena atter en gang er udsolgt. Har du ikke fået fat i en billet til kampen, skal du ikke fortvivle.

Kampen bliver vist direkte på Zulu fra kl.19:20, så du kan få slukket din ishockeytørst med en herrefight.

Skader
AaB: Grady Moore og Martin Rejthar
Frederikshavn: Mads Bech Christensen, Martin Ravn og Martin Spanhel

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER