admin

I Aarhus har de fået hjul under skøjterne

Der er ikke meget fart i skøjterne i Aarhus Crocodiles, der efter flere års økonomisk uvejr må kaste håndklædet i ringen. Dermed er der desværre rigtig lange udsigter til eliteishockey i Aarhus, hvis da ikke Aarhus Elite pludselig får lyst til at satse på ishockey. På rygteplan snakkers der om planer om at starte en ny klub, men det er kun på rygteplan og derfra og så til eliteishockey er det helt sikkert rigtig langt.

Da Aarhus Crocodiles efterhånden er et overstået kapitel, må spillerne jo finde andre klubber og alternativer til sofaen derhjemme og her er rullehockey jo meget nærliggende. I hvert fald fortælles det, at 4-5 spiller fra AIK's 1.hold allerede har kastet sig over rullehockeyen og samtidig forventes det, at flere juniorspillere vil følge trop.

Så når man nu ikke kan finde ud af at drive en ishockeyklub i Aarhus, så kan man vel i det mindste håbe, at det kan resultere i et stærkt rullehockeyhold...


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER